Tekniq: Lave søgetal viser akut behov for investeringer i erhvervsskolerne
LAD OS STARTE MED det positive: De nye søgetal til erhvervsuddannelserne 2024 giver anledning til forsigtig optimisme, da de viser en lille stigning på 0,5 procentpoint i søgningen til erhvervsuddannelserne efter grundskolen.
Positivt ja, men desværre slet ikke nok til at imødekomme fremtidens behov inden for særligt det tekniske erhvervsliv. Vi ser nemlig et bekymrende fald blandt de ældre ansøgere - især blandt de 18 til 24-årige. Det er skidt for antallet af faglærte og for den grønne omstilling.
Faldet i antallet af ansøgere, der ikke kommer direkte fra folkeskolen, er ikke blot et symptom på et individuelt valg, men afspejler også en bredere udfordring med den offentlige opfattelse af erhvervsuddannelserne. Der eksisterer stadig en udbredt opfattelse af, at gymnasiale uddannelser er mere prestigefyldte og attraktive end erhvervsuddannelser. Det fører til, at mange unge vælger den akademiske vej uden at overveje de muligheder, som en faglært karriere kan tilbyde.
For at tackle den udfordring er det nødvendigt, at vi udfordrer de eksisterende fordomme og stereotyper omkring erhvervsuddannelserne, der ikke blot fremhæver de mange fordele ved en faglært karriere.
Løsninger – på kort og lang sigt
På kort sigt er det afgørende, at regeringen får implementeret de markante økonomiske investeringer i erhvervsuddannelserne, som tidligere er blevet udmeldt. I 2023 blev det politisk besluttet at investere 900 millioner kroner årligt i 2030, med en gradvis indfasning, til at styrke erhvervsuddannelser med blandt andet nyt udstyr og læreropkvalificering.
LÆS OGSÅ: Politisk aftale sikrer millionløft af erhvervsskolerne fra 2025
Vi mangler bare fortsat konkrete initiativer, og det er uklart, hvornår pengene reelt kommer ud og arbejde i sektoren. Når investeringerne bliver ”sluppet løs”, er det vigtigt at have fokus på at løfte kvaliteten på erhvervsuddannelserne. Pengene må ikke gå til at ”lukke” huller på skolens almindelige driftsbudget eller på at sikre et nyt økonomisk fundament under i forvejen urentable udbud af uddannelser på den enkelte erhvervsskole.
Udstyr og lærere gør det ikke alene
For at vende udviklingen i søgningen til erhvervsuddannelserne kræves dog mere end blot investeringer i lærere og udstyr. Det handler også om at ændre den måde, vi som samfund opfatter og værdsætter erhvervsuddannelser på. Vi skal turde tage fat på de strukturelle og kulturelle faktorer, der påvirker unges uddannelsesvalg. Her tænker vi for eksmempel på flere praksisnære fag i folkeskolen, teknologiforståelse og obligatorisk erhvervspraktik, som jo glædeligt også er en del af den netop indgåede politiske aftale om folkeskolen.
For at tiltrække og fastholde flere unge er det tillige afgørende, at erhvervsskolerne tilbyder et attraktivt og moderne læringsmiljø. Det forventer unge i dag.
Attraktive undervisnings- og sociale miljøer
Et vigtigt aspekt, der kan forbedre tiltrækningskraften af erhvervsuddannelserne, er således skabelsen af attraktive undervisnings- og sociale miljøer på skolerne. Det er ikke kun en opdatering af fysiske faciliteter, men også etablering af en inkluderende og støttende kultur.
LÆS OGSÅ: Rapport: Erhvervsskolernes indretning er afgørende for fastholdelsen af eleverne
Det betyder, at der skal være investeringer i moderne klasseværelser, state-of-the-art udstyr og teknologi, samt plads til kreative og innovative læringsmiljøer. Samtidig er det afgørende at fremme et miljø, hvor elever føler sig værdsat og respekteret, hvilket kan opnås gennem mentorordninger, sociale aktiviteter og støtteprogrammer.
Flere skolehjem på erhvervsskolerne
En strategi, der kunne lånes fra efterskolerne, er at gøre GF1 og GF2 til et helt år, hvor man satser på sociale fællesskaber og aktiviteter. Det resulterer ofte i venskaber for livet og mere modenhed. Det kræver naturligvis en udbygning af skolehjemskapacitet, men så har skolerne alle muligheder for at kunne tilbyde eleverne et år med fokus på det sociale, fester om man vil og faglige fællesskaber.
Det ville kunne øge attraktiviteten ved at vælge en erhvervsuddannelse. Ved at tilbyde et hjemligt og støttende miljø uden for undervisningstimerne kan skolerne sikre, at eleverne er engagerede og motiverede både i og uden for klasseværelset. Det ville også give eleverne mulighed for at dykke dybere ned i deres uddannelse og skabe varige venskaber og netværk.
Erhvervsskolerne har ofte adgang til en bred vifte af faciliteter såsom sportsanlæg, fitnessrum, opholdsrum, fælleskøkkener og værksteder. Disse faciliteter bør ikke kun være tilgængelige men også aktivt integreres i undervisningen. For eksempel kan fag som teknik og håndværk nyde godt af moderne værkstedsfaciliteter, der har åbent det meste af dagen. Ved at udnytte disse ressourcer i højere grad kan skolerne tilbyde en mere praktisk og engagerende uddannelsesoplevelse, der appellerer til en bredere vifte af elever.