Konsulenthus: Lad os nu lytte til de unge, når vi skal gøre EUD mere attraktivt. Det er jo dem, der skal vælge det
KORT FØR ÅRSSKIFTET læste jeg et debatindlæg, hvor to folkeskoleelever fortalte, at der skulle mere end en powerpoint fra en vejleder til, før de ville vælge en erhvervsuddannelse. Og det kan jeg godt forstå, de synes. De unge siger det selv, og jeg kan bakke dem op med data fra vores årlige analyse af unges valg af uddannelse og karriere i CompanYoung.
Vores data viser nemlig, at indtrykket af det sociale miljø har en stor indflydelse på tilvalget - eller fravalget - af en skole. Budskabet er altså soleklart: Der mangler et godt, ungt, socialt miljø på erhvervsuddannelserne.
Jeg er klar over, at EUD ikke kun er for de unge - alle aldre er velkomne på erhvervsuddannelserne. Men i dette tilfælde taler jeg om de unge, der kommer lige efter udskolingen, som vi gerne vil have til at vælge EUD’en. Og dem skal vi sørge for at skabe et godt, ungt, socialt miljø for.
Det er opfattelsen, der tæller
Det er helt klart også derfor, at gymnasierne lige nu vinder kampen om de unge mod erhvervsuddannelserne. Gymnasierne er nemlig rigtig gode til at lade de unge være unge, samtidig med at de tager en uddannelse. De unge kan gå på gymnasiet mange steder i landet i de større byer, de kan få jævnaldrende venner, og det er en naturlig del af gymnasielivet, at der er fredagsbarer, fester og fællesskabsskabende events.
LÆS OGSÅ: Stor kortlægning dykker ned i frafald og omvalg på erhvervsuddannelserne
De to folkeskoleelever beskrev deres opfattelse af erhvervsuddannelserne som det stik modsatte. Og det er et problem - for så er det da klart, at de ikke gider gå på en erhvervsskole.
Og det er nemlig opfattelsen, der tæller. Uagtet om der faktisk er mange muligheder for at være en del af et godt socialt fællesskab på erhvervsskolerne, hjælper det ikke noget, hvis de unge ikke ved det. For det hele handler om, hvordan de opfatter tilbuddet. Derfor skal det gode sociale miljø både etableres – men det skal i den grad også kommunikeres. Og ikke kun, når de unge er startet. For det tiltrækker ikke.
Gør som Haderslev
Erhvervsuddannelserne er plaget af lave ansøgertal og høje frafaldstal, og med udsigt til nye årgange med færre unge bliver udfordringerne sandsynligvis kun større i fremtiden. Hvis vi skal løse den udfordring, bliver vi nødt til at tage handling og lytte til de unge.
LÆS OGSÅ: Elever er mere negative over for erhvervsskoler end forældrene: HPX er ikke løsningen
Og vi skal nemlig løse den udfordring. Vores samfund har brug for en masse dygtige faglærte. De skal nemlig løfte vigtige samfundsopgaver såsom den grønne omstilling, og de skal tage sig af os andre, når vi ikke selv kan mere.
Derfor bliver jeg ekstra glad, når jeg læser om nogen, der faktisk gør en indsats for at løse udfordringen - og som faktisk også lykkes. Et godt eksempel er i Haderslev, hvor de har rykket sosu-uddannelsen ind på katedralskolen. På den måde får sosu-eleverne oplevelsen af gymnasielivet samtidig med en sosu-uddannelse. Det er da smart!
I CompanYoung arbejder vi sammen med Haderslev Kommune, og vi har faktisk holdt fokusgrupper med eleverne på katedralskolen om tiltaget. Og de er henrykte! Både gymnasieeleverne og sosu-eleverne er meget positive overfor tiltaget.
Og Haderslev er faktisk ikke alene. Der begynder at tegne sig en tendens, hvor især sosu-uddannelserne rykker ind på eksisterende uddannelser.
LÆS OGSÅ: Konsulenthus: Kære virksomheder, hvis I vil tiltrække flere unge, skal I fortælle om jeres fag
Derfor kunne dette tiltag være et godt bud på noget helt konkret, som en del af pengene til EUD i finansloven for 2024 skal bruges på. Jeg mener i hvert fald, at det må være helt åbenlyst, at en del af pengene skal bruges på at forbedre det sociale miljø - og ikke kun på sosu. Det er over hele linjen, at det skal forbedres.
Det er i hvert fald det, de to folkeskoleelever, eleverne på katedralskolen i Haderslev og mange andre unge siger, de mangler. Så lad os nu lytte til dem!