Erhvervsuddannelserne reddes ikke af flotte ord
DEBATTEN OM DET danske arbejdsmarked omhandler for tiden mere eller mindre kun om manglen på arbejdskraft i næsten samtlige sektorer. Det gælder både offentligt og privat, hvor der i særdeleshed er mangel på faglærte. I 2030 kommer vi til at mangle 99.000 faglærte med de investeringer, der allerede er foretaget i den grønne omstilling alene. Og investeringerne stopper nok ikke her.
Alle har i et godt stykke tid været klar over det, og det har ført til forskellige visioner og tiltag, der skulle vende udviklingen.
Man forsøgte i 2014 med en bred politisk aftale, der skulle gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive. Den handlede om et generelt løft af erhvervsuddannelserne, at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse efter grundskolens 9. eller 10. klasse og at få flere til at gennemføre.
LÆS OGSÅ: Endnu et år med stilstand i søgningen til erhvervsuddannelserne
Næsten 10 år senere, er der ikke den store effekt at spore. Det procentvise optag på erhvervsuddannelserne efter 9. og 10. klasse var 19 procent i 2013. Målet var 25 procent i 2020 og 30 procent i 2025.
I 2023 var det 19,4 procent.
ALVOREN ER NU blevet så tydelig, at politikerne står i kø for at fortælle om problemet. For nogle partier står det endda så klart, at de foreslår at importere arbejdskraft fra udlandet.
I stedet for at tale om arbejdskraft fra Fiji og Indien kunne vi starte med at kigge på rammerne for de erhvervsuddannelser, vi tilbyder. Noget tyder på, at virkelighedens alvor ikke helt er nået frem til beslutningstagerne.
Hvad er det nu, man plejer at kalde det, når man gør det samme igen og igen, men forventer et andet resultat?
Michelle Frese, formand Malernes Fagforening Storkøbenhavn og Mikkel Andersen, formand FH Hovedstaden
Det nyeste forsøg på at løfte erhvervsuddannelserne går på, at de fra 2024 får tilført flere penge årligt stigende frem mod 2030, hvorfra de årligt får 900 millioner mere end i 2023. Det er godt, men erhvervsuddannelsernes budgetter var i 2023 1,8 milliarder lavere end i 2010 ifølge AE. Et simpelt regnestykke viser, at de ekstra millioner ikke dækker det hul, som 2010'erne har efterladt i budgetterne.
Hvis den fortsatte indstilling til erhvervsuddannelserne er at købe de mindste plastre på apoteket, krydse fingre og så håbe på, at det ikke kræver en aktiv indsats, vender udviklingen ikke foreløbig. For hvad er det nu, man plejer at kalde det, når man gør det samme igen og igen, men forventer et andet resultat?
DET KRÆVER politisk vilje og opprioritering, hvor handlingerne står mål med problemets omfang. Man kunne starte med at lave tidssvarende erhvervsuddannelser med tilstrækkelige faciliteter, den nødvendige kvalitet og en indsats for studiemiljøet. Og det sociale har en betydning. Gymnasierne tilbyder fest, farver og socialt samvær, mens erhvervsskolerne tilbyder nedslidte faciliteter, hvor det sociale og fællesskabet ikke er indtænkt i uddannelserne.
LÆS OGSÅ: Elever er mere negative over for erhvervsskoler end forældrene: HPX er ikke løsningen
Hvis vi vil bygge havvindmølleparker og militærskibe til 40 milliarder samt grave fjernvarme ned, skal vi også have nogen, der kan gøre det. Med de nuværende handlinger skal vi nok ikke skrue forventningerne for højt i vejret.