Konsulent: Fagbevægelsen har et problem, når folk melder sig ud med ordene, "jeg kan ikke se, hvad jeg får for pengene"
DEN OVERENSKOMSTBÆRENDE fagbevægelse har meget at byde på. Det ved alle, der har beskæftiget sig bare lidt med den faglige del af arbejdsmarkedet. Den viden hviler dog også som en forbandelse over fagbevægelsen og bærer formentlig en stor del af skylden for frafald blandt medlemmerne samt, at de unge ikke bliver hængende.
"Alt handler om uddannelse i fagbevægelsen", sagde en klog faglig sekretær engang til mig.
At uddanne sig til kompetencer, der giver et job. At tage efter- eller videreuddannelse, der holder fagligheden ved lige. Eller måske at uddanne sig i den danske model på første grundkursus som tillids- eller arbejdsmiljørepræsentant.
LÆS OGSÅ: HK Sydjylland: Fagbevægelsen kan lære noget af Coops ansættelse af Pernille Skipper
Den viden, man har uddannet sig til, kan imidlertid være svær at ignorere. Når man først har fået den, kan det være nærmest umuligt at forestille sig, hvordan man tænkte før i tiden. Forbandelsen bliver på engelsk kaldt 'the curse of knowledge'.
Det kognitive fænomen indebærer, at man, når man stiger op ad stigen med indsigt, gradvist mister evnen til at forklare sit eget ekspertiseområde til folk, der stadig står nær jorden. Det sker, fordi man bliver blind på det, man selv ved – men andre ikke ved. Man antager, at den, man taler med, også kender den specialviden, man selv ligger inde med.
Fænomenet kommer til udtryk på næsten alle de steder, hvor fagbevægelsen møder deres potentielle medlemmer online. Man ser også den direkte konsekvens, når folk melder sig ud med ordene "jeg kan ikke se, hvad jeg får for pengene".
TAG FOR EKSEMPEL en tur forbi de største fagforeningers hjemmesider, og led efter argumenterne for, at man skal blive medlem - eller fortsætte med at være det. Her bliver man mødt af variationer over "vi kender dit fag" – og så skynder den tekst sig videre til at tale om alt fra ferieboliger, fordelskort og måske lempelig adgang til webinarer eller sport.
Gæt, hvem der også kan den sidste del. Bare billigere.
I mine øjne burde man gøre mere ud af kernen. Rulle sig ud og vise, hvordan en OK-fagforening leverer den ypperste tryghed, reel politisk indflydelse og de bedste kollektivt forhandlede resultater, som kongeriget kan byde på
I mine øjne burde man gøre mere ud af kernen. Rulle sig ud og vise, hvordan en OK-fagforening leverer den ypperste tryghed, reel politisk indflydelse og de bedste kollektivt forhandlede resultater, som kongeriget kan byde på. På den måde beviser man, at man kender medlemmets fag.
Ret skal være ret. Det er svært at opsummere kerneforretningen, hvis man også vil være nogenlunde kortfattet.
Nogle fagforbund forsøger at udfolde overskriften "vi kender dit fag". Det sker under overskrifter som "vilkår", "overenskomst" eller "tillidsrepræsentant". Og det er sandsynligvis ikke tilstrækkeligt for dem, der endnu ikke er trådt op ad stigen. Selv et ord som "gode" bærer næppe en særlig stor betydning med sig, hvis modtageren er vant til at bruge et par timer på TikTok om dagen. Forvirrede mennesker køber ikke noget. Så enkelt er det.
I STEDET KAN DET betale sig at gøre arbejdet med at træde ned fra sin stige med viden. Det viser et eksperiment fra sidste forår hos Dansk Metal. Opskriften var en enkelt side med en simpel forklaring af kerneforretningen i en fagforening, så den kunne imødekomme folk, der ikke er bekendt med fagudtrykkene. Det resulterede i en stigning på over ti procent i digitale indmeldelser.
LÆS OGSÅ: Kontingentet er et "betændt område" for fagforbundene: Nu overvejer flere at foretage ændringer
Der er flere måder at håndtere udfordringen på. Man kan lægge armene over kors og sige, at folk også må stramme sig lidt an for at forstå de vigtige ting i deres arbejdsliv. At den danske model skal være en del af pensum i folkeskolen. At nogen burde gøre noget. Man kunne også definere sin egen fortælling om den værdi, man bringer til bordet, på en måde som alle kan forstå.