Dansk Arbejdsgiverforening:
Vi skal huske fakta i debatten om udenlandsk arbejdskraft

Anders_Borup_og_Sune_Holm_DA_
Der er blevet skabt et billede af, at østeuropæerne dumper lønningerne i stor stil. Men billedet holder ikke for dem, der er på overenskomst. Det konstaterer Anders Borup (tv) og Sune Holm, henholdsvis cheføkonom og chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening Foto: DA
11. jun. 2019 06.00
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].
Der bliver ofte tegnet et billede af, at arbejdsgiverne kun henter medarbejdere fra udlandet for at presse lønnen. Men det er langt fra sandheden. Senest viser en ny analyse, at østeuropæere og danskere på overenskomst tjener stort set det samme.

NÅR MAN FØLGER MED I nyhedsstrømmen i Danmark, får man hurtigt det indtryk, at den fri bevægelighed er en ladeport for østeuropæiske medarbejdere, der udkonkurrerer danske arbejdstagere på løn. Udenlandsk arbejdskraft bliver kun hentet til landet for at presse danskernes lønninger og give en højere profit for de grådige arbejdsgivere. Social dumping og ulovlige tilstande er normalt på det danske arbejdsmarked, og stort set alle udenlandske medarbejdere får stemplet 'social dumping' i panden.

LÆS OGSÅ:

Murer: Udenlandske arbejdere er IKKE problemet - det er arbejdsgivernes grådighed!

Sådan er virkeligheden bare ikke. Vi bliver nødt til at få nuancer ind i debatten om udlændinges betydning for det danske arbejdsmarked. Virkeligheden er, at udenlandske medarbejdere hver dag bidrager til Danmarks vækst og velstand, og at langt, langt de fleste arbejder på ordentlige vilkår.

En ny analyse, vi har lavet her i Dansk Arbejdsgiverforening (DA), viser netop, at østeuropæere og danskere får samme løn for samme arbejde.

Danske og udenlandske medarbejdere, der arbejder på de danske virksomheder, er omfattet af de samme regler, og udenlandske medarbejdere er dermed omfattet af præcis de samme løn- og ansættelsesvilkår som deres danske kollegaer.

Analysen slår altså fast, at danske og østeuropæere får samme løn for samme arbejde på det organiserede arbejdsmarked
Sune Holm Pedersen og Anders Borup Christensen, Dansk Arbejdsgiverforening

Når man ser på medarbejdere på overenskomstområdet under DA, der udfører samme arbejde, arbejder på samme virksomhed, er i samme aldersgruppe og arbejder under den samme overenskomst, er der altså stort set ingen forskel på, hvad østeuropæiske og danske medarbejdere tjener.

Når man sammenligner medarbejdere, der på den måde ligner hinanden, får hovedparten af både østeuropæerne og danskerne en løn, der svarer til medianlønnen for medarbejdertypen på den givne virksomhed.

33 procent af østeuropæerne får en løn, der ligger mellem -5 og 5 kr. fra medianen, mens det samme gør sig gældende for 29 procent af danskerne.

Se hele analysen fra Dansk Arbejdsgiverforening her

Lønnen for den danske medarbejder er i gennemsnit knap tre kroner højere end den typiske løn på virksomheden, mens lønnen for den østeuropæiske medarbejder også i gennemsnit er en smule højere end den typiske løn. Vi har altså en gennemsnitlig lønforskel på under tre kroner. Og der er ikke nævneværdige forskelle fra branche til branche.

Analysen slår altså fast, at danske og østeuropæere får samme løn for samme arbejde på det organiserede arbejdsmarked.

Samtidig er udenlandske medarbejdere under ét i lige så høj grad dækket af overenskomster på DA-området, som danskerne er.

87 procent af alle medarbejdere på DA-området er således dækket af en overenskomst, mens det samme er tilfældet for 85 procent af de udenlandske medarbejdere. DA-området dækker omtrent halvdelen af den private sektor.

Der er altså ikke tale om, at en stor del ikke arbejder på ordentlige vilkår, som man nogle gange kan få indtrykket af.

Arbejdsgiverne kunne godt aflønne forskelligt

Nogle vil nok sige, at analysens konklusion om samme løn for samme arbejde på det overenskomstdækkede område ikke er overraskende og nærmest givet på forhånd. Men der er faktisk mulighed for at aflønne medarbejdere forskelligt, selv om de er på samme overenskomst.

På de såkaldte mindstebetalingsoverenskomster – som dækker omkring 60 procent af DA-området – ligger lønnen typisk markant over mindstesatsen. Arbejdsgiverne kunne altså inden for rammerne af overenskomsterne ansætte de udenlandske medarbejdere til en lavere løn end deres danske kollegaer. Når det ikke er tilfældet, gør det netop analysen relevant i debatten om udlændinges betydning for det danske arbejdsmarked.

De, der snyder og begår lovbrud, dem skal vi naturligvis komme efter konsekvent
Sune Holm Pedersen og Anders Borup Christensen, Dansk Arbejdsgiverforening

Det danske samfund ville gå i stå uden de mange medarbejdere fra udlandet. De sørger for, at butikken kan åbne, at der bliver gjort rent, at de nye digitale løsninger bliver udviklet, at varer bliver produceret og meget mere. Den fri bevægelighed sikrer danske virksomheder adgang til kvalificeret arbejdskraft, som vi i meget høj grad har brug for.

Alene østeuropæerne har givet et betydeligt bidrag til beskæftigelsen og velstanden i Danmark. I 2018 var der i alt 66.000 fuldtidsbeskæftigede østeuropæere i Danmark, og de vurderes at løfte velstanden i Danmark med samlet 42 milliarder kroner.

At der ikke er problemer generelt på det danske arbejdsmarked med underbetaling og dårlige vilkår, betyder ikke, at vi ikke skal tage reel social dumping seriøst. Vi går om nogen ind for ordentlige vilkår på arbejdsmarkedet – det er derfor, vi forhandler overenskomster. De, der snyder og begår lovbrud, dem skal vi naturligvis komme efter konsekvent.

Men snyd og lovovertrædelser skal løses der, hvor problemerne er frem for at lave regler, der rammer alle og begrænser den fri bevægelighed. Der er brodne kar, og dem skal vi slå hårdt ned på. De skal håndteres, men de skal heller ikke overdrives, så de bliver billedet på hele arbejdsmarkedet.

Dette er et debatindlæg. Indlægget er ikke udtryk for A4 Mediers holdning. Du er velkommen til i en sober tone at kommentere indlægget nedenfor. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected].

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].