Midt i en stresstid:
Vi kan jo ikke være konkurrencedygtige og produktive, hvis vi alle sammen er sygemeldte med stress

1529
»Vi skal turde sige det, hvis vi er udkørte og har mistet overblikket og trænger til hjælp,« siger erhvervspsykolog Pernille Rasmussen og taler for langt større åbenhed om stress og fokus på trivsel. Foto: Gitte Redder, Ugebrevet A4.
25. aug. 2018 23.51
Der er alt for meget brandslukning og for lidt forebyggelse af stress, mener erhvervspsykolog Pernille Rasmussen. Hun ser gerne, at det bliver obligatorisk for alle ledere at tage et kursus i håndtering af stress. At skabe trivsel på en arbejdsplads starter oppefra og skal forplante sig ned, siger hun.

»Der er desværre meget skyld og skam omkring stress, og det skal vi væk fra. Stress er ikke ledernes skyld, og det er ikke medarbejdernes skyld. Vi skal ikke pege fingre, men samarbejde og sætte ind på alle niveauer for at løse stress-problemet.«