Udsatte børn ladt i stikken: Ansatte har ikke tid til at overholde loven

FotoBenteJ__ger--37_barn
- I sidste ende går det ud over de udsatte børn og unge i kommunen, og det går især ud over dem, som ikke når at få hjælp i tide, fortæller Trine Quist, regionsformand i Dansk Socialrådgiverforening i Region Nord. Foto: Bente Jæger
28. jun. 2019 11.27
Socialrådgiverne har alt for travlt i arbejdet med udsatte familier i Norddjurs Kommune. Derfor må de prioritere sagerne, og kan ikke overholde loven i forhold til tidsfrister.

Når en underretning på et barn tikker ind, skal en socialrådgiver sætte en undersøgelse i gang for at finde ud af, hvad der er grunden til, at et barn mistrives, eller for eksempel har for meget fravær i skolen.