Engell om ny Venstre-kampagne: De virker desperate
- Jeg tvivler på, at de får noget ud af det. For vi nærmer os valget, så det virker lidt desperat, siger politisk kommentator Hans Engell om ny annonce fra Venstre. Foto: Niels Ahlmann Olesen / Ritzau Scanpix
På trods af gentagne forsøg fra Venstre er udlændingepolitikken ikke et dominerende tema i valgkampen.
Lørdag har Venstre indrykket en stor annonce på den mest prominente side i Jyllands-Posten. Under taglinen "#DyrtforDanmark" advarer Venstre mod, hvad partiet mener vil ske på indvandrerområdet, hvis magten skifter efter et valg.