Anders Just Pedersen, arbejdsmiljøchef, Dansk Industri (DI):
Stress vedkommer medarbejderen, kollegerne og ledelsen

Anders_Just_Pedersen-top
Foto: Pressefoto/Dansk Industri (DI)
20. maj 2019 16.00
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].
Stress vedkommer alle aktører på en arbejdsplads. Den enkelte, kollegerne, lederen, gruppen og fællesskabet, mener Dansk Industri (DI).

STRESS ER ET EMNE, som ofte får mange debattørers blodtryk til at stige. Det kan være svært at finde enighed ikke mindst om spørgsmålene, hvad er stress egentligt, hvor mange er stressede, hvad årsagen til stress er, og hvad der kan gøres?

Jeg vil her stikke næsen frem og give mine bud på, hvordan man på virksomheder kan gøre en forskel. Mine hovedbudskab er, at for mange føler sig stresset, og at indsatsen for at håndtere stress vedkommer den enkelte, kollegaerne, lederen, gruppen og fællesskabet.

Selv om der ikke er en faglig enighed om en definition på stress, kredser de flestes opfattelse af stress om noget med ubalance mellem krav og ressourcer. I min forståelse er det centralt, at forstå den enkeltes oplevelse af ubalancen, og at stress både er en kognitiv og fysisk reaktion. Det er kendetegnende for stress, at det, som påvirker en person, ikke betyder ret meget for andre.

Hvis ikke vi anerkender, at mennesker reagerer forskelligt på belastninger, er risikoen at den forebyggende indsats bliver ensporet. Derfor er der også et individuelt element, som man skal forholde sig til på arbejdspladsen: Hvad stresser dig, og fortæller du om det til andre?

Ledere ser ikke alt, så derfor skal kolleger kunne fortælle til lederen, at Søren er lidt mut for tiden, eller at Hanne er holdt op med at spise frokost med resten af gruppen.

DE NÆRMESTE til at støtte op om den stressramte på arbejdspladsen er normalt de nærmeste kolleger og ledere. Når en kollega eller medarbejder begynder at ændre adfærd, er det vigtigt, at vi, der er tættest på, tør gøre noget og ikke lukker øjnene. Ledere ser ikke alt, så derfor skal kolleger kunne fortælle til lederen, at Søren er lidt mut for tiden, eller at Hanne er holdt op med at spise frokost med resten af gruppen. Og husk: Kollegers støtte er altid guld værd - også når årsagerne til stress er privatrelateret.

Man er som ledelse nødt til at gå foran. Det handler både om at have fokus på at minimere risici for stress i arbejdsmiljøet og om at gøre en aktiv og tidlig indsats, når en medarbejder viser tegn på stress. Mindre alvorlige stressproblemer kan man med den rette støtte som regel godt håndtere på virksomheden, mens det i alvorligere tilfælde kan være nødvendigt med professionel bistand. Det centrale er, at man som leder tager tyren ved hornene og får talt med medarbejderen, at der kommer en plan for, hvordan man håndterer problemet, og at der følges op på planen med løbende tilpasninger.

Det er ledelsen ansvar at stress forebygges, og alle har et medansvar for at samarbejde herom.

I forebyggelsen af stress på hele arbejdspladsen spiller fællesskabet en stor rolle - både i den normale, forebyggende arbejdsmiljøindsats og gennem styrken af de relationer, der er. Det sidste kaldes også virksomhedens sociale kapital. Det er ledelsen ansvar at stress forebygges, og alle har et medansvar for at samarbejde herom.

En virksomhed, der er kendetegnet ved godt samarbejdsklima, hvor man hjælper hinanden med opgaver og i sårbare situationer har tillid til at blive mødt med støtte og opbakning, er bedre rustet til at håndtere stress end andre.
Og en god politik om, hvordan man håndterer stress på den enkelte virksomhed, kan være et godt redskab, der skaber rammerne til forebyggelse af og håndtering af stress.

AFSLUTTENDE VIL JEG pege på, at man på virksomheden skal forholde sig til det hele menneske og derfor forholde sig til stressede medarbejdere, uanset om årsagen er i privatlivet, fra arbejdet eller både og.

Det er min erfaring, at det i mange tilfælde er et komplekst mix af forhold, der skal tages fat på, selv om der også kan være tale om enkeltstående livsbegivenheder. Vi ansætter en person med hele hans eller hendes liv, og uanset om man er leder eller kollega, må vi forholdes os til de problemer, der nu engang er, selv om det kan være svært.

DI har sammen med vores gode samarbejdsparter i fagbevægelsen udgivet flere værktøjer til arbejdet med stress og social kapital, ligesom vi løbende holder temamøder om emnerne. Herunder har vi også skabt gode materialer om de svære samtaler for både leder og medarbejderrepræsentanter. Du kan finde dem og mange andre gode materialer til arbejdet med et godt arbejdsmiljø på bfa-i.dk. Desuden kan virksomheder på industriens område få hjælp af samarbejdskonsulenterne til arbejdet med trivsel og godt psykisk arbejdsmiljø.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].