Hans Blaaberg, der er folketingskandidat for Nye Borgerlige i Brøndby, bekræfter, at han har anmeldt en episode til politiet. Foto: Nye Borgerlige / Pressefoto

Kandidat står frem: "De håber, at jeg må dø"

16. maj, 16:23
To politikere på Vestegnen er blevet truet ifølge anmeldelse. Hans Blaaberg bekræfter, at han er den ene.

Københavns Vestegns Politi har modtaget anmeldelser om trusler mod en folketingskandidat fra Alternativet i Rødovre samt en folketingskandidat fra Nye Borgerlige i Brøndby.

Det oplyser politiet.

Hans Blaaberg, der er folketingskandidat for Nye Borgerlige i Brøndby, bekræfter, at han har anmeldt en episode til politiet.

Han fortæller, at nogen smed valgplakater mod hans hoveddør onsdag aften, da han sad hjemme og arbejdede. Den ene havde der været ild, fortæller han.

- Der bliver kastet eller slået noget på ruden. Så forsvinder det, der er derude. Jeg tænker, at det er mærkeligt og går stille og roligt derud.

- Da jeg åbner døren, kan jeg se, at der ligger to af mine valgplakater. På den ene står der skrevet, at de håber, at jeg må dø. Den anden er der sat ild til, men ilden er gået ud af sig selv, fordi plastikken ikke kan brænde, siger Hans Blaaberg.

Torsdag formiddag blev en folketingskandidat fra Alternativet truet, da vedkommende uddelte valgmateriale på Rødovre Gymnasium.

- Der kommer en mand, som slår ud efter kandidaten med et eller andet slagvåben uden at ramme, men kandidaten søger herefter tilflugt på gymnasiet, fortæller politidirektør hos Københavns Vestegns Politi Kim Christiansen.

Politidirektøren oplyser, at man ser med stor alvor på de to episoder. 

- Det er i sig selv alvorligt, at nogen slår ud efter nogen med et slagvåben. 

- Hvis det kan kædes sammen med valghandling, så gør det det bare ekstra alvorligt. Vi vil gøre, hvad vi kan for at efterforske det i bund, siger Kim Christiansen.

Københavns Vestegns Politi efterlyser vidner ved begge episoder.


/ritzau/
 

Kontakt
Redaktionschef for A4 Medier

Iver Houmark Andersen
[email protected]
+45 27277661

Jobannoncer

[email protected]
+45 7174 7377

Kommercielt samarbejde

Jesper Berg
[email protected]
+45 93990460

A4 Medier er en del af A4 Medier Aps
CVR-nr. 31470021
Islands Brygge 32D
DK-2300 København S

Ansvarshavende chefredaktør

Nicolai Kampmann
[email protected]


Annoncering

Forretningsbetingelser