De nye højrepartier er en udfordring for Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti. Foto: Maria Albrechtsen Mortensen/Ritzau Scanpix (arkiv)

Pia K. om Rasmus Paludan: "Alt dit bullshit gider vi ikke"

22. maj, 8:19
Pia Kjærsgaard fortørnet over, at Nye Borgerlige og Stram Kurs beskylder Dansk Folkeparti for ikke at have gjort nok.

Lykkes det Rasmus Paludan og Stram Kurs at blive valgt ind i Folketinget ved det kommende valg vil Dansk Folkepartis grand old lady og stifter Pia Kjærsgaard ikke ubetinget indgå samarbejde med den kontroversielle politiker.

LÆS OGSÅ: Thulesen Dahl: Hvis målingerne holder stik, er blå blok død og begravet

Det siger hun i et interview med Berlingske. Direkte adspurgt afviser hun, at DF helt skal ignorere hans mandater:

- Vi skal sige til ham, at "alt dit bullshit gider vi ikke". Men hvis han kan bruges til nogle ordentlige ting - blandt andet at stemme for permanent grænsekontrol - ville det være tåbeligt at ignorere ham.

Samtidig åbner hun for et opgør med både Nye Borgerliges og Stram Kurs' løfter til vælgerne. Hun siger til avisen, at det "er grænsende til dyb naivitet", at tro at Stram Kurs og Nye Borgerlige med et snuptag kan løse problemerne.

Hun er desuden fortørnet over, at begge partier i større eller mindre grad beskylder Dansk Folkeparti for ikke at have gjort nok.

- Hvad er det for noget? Alle partier - også de to nye - står på skuldrene af Dansk Folkeparti. Det er os, der har været der hele tiden. Som har taget opgøret. At tro, at man så bare kan komme ind og vende det hele på hovedet, er fuldstændig besynderligt, siger hun.

LÆS OGSÅ: Krovært smed Paludan på porten

Måling: Paludan og Vermund er inde

I den seneste Voxmeter-måling tyder det på, at Pia Kjærsgaard og DF vil komme til at stå ansigt til ansigt med både Stram Kurs og Nye Borgerlige i Folketingssalen.

Stram Kurs vil nemlig opnå 2,9 procent af stemmerne og dermed fem mandater, mens Nye Borgerlige vil opnå 2,3 procent af stemmerne og få fire pladser på Christiansborg.

Til gengæld får Dansk Folkeparti endnu en dårlig måling med 10,6 procent af stemmerne og 19 mandater. Ved det seneste folketingsvalg fik Dansk Folkeparti 21,1 procent af stemmerne.

Kontakt
Redaktionschef for A4 Medier

Iver Houmark Andersen
[email protected]
+45 27277661

Jobannoncer

[email protected]
+45 7174 7377

Kommercielt samarbejde

Jesper Berg
[email protected]
+45 93990460

A4 Medier er en del af A4 Medier Aps
CVR-nr. 31470021
Islands Brygge 32D
DK-2300 København S

Ansvarshavende chefredaktør

Nicolai Kampmann
[email protected]


Annoncering

Forretningsbetingelser