Ny undersøgelse:
Offentligt kontoransatte og rengøringsfolk har mere sygefravær end privatansatte

kontorogreng__ring
Når offentligt ansatte har mere sygefravær, skyldes det blandt andet, at offentlige arbejdspladser ikke afskediger langtidssyge lige så hurtigt, forklarer ekspert i sygefravær. Foto: Peter Clausen / Casper Christoffersen / Ritzau Scanpix arkiv
13. maj 2019 15.56
Der er stor forskel på sygefraværet, selvom man sammenligner ansatte med samme arbejdsopgaver, viser ny analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening.

Kontorarbejdere og rengøringsassistenter i det offentlige har i gennemsnit markant mere sygefravær end privatansatte med samme jobfunktioner. Det viser en ny analyse, som Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har lavet på udtræk af tal fra Danmarks Statistik.