18 ansatte i modefirmaet B&C Textiler mister jobbet. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix (arkiv)

Modefirma konkurs: Ansatte mister jobbet

20. maj, 8:40
Blandt andet udskydelsen af det britiske farvel til EU koster nu arbejdspladser i modebranchen.

18 ansatte i modefirmaet B&C Textiler i Padborg mister deres arbejde efter virksomheden har indgivet konkursbegæring, skriver JydskeVestkysten.

LÆS OGSÅ: Togpersonale varsler stor march: "Helt uacceptabelt"

Medejer René Toft Kristiansen peger på udskydelsen af det britiske farvel til EU som en af årsagerne til konkursbegæringen.

Ifølge René Toft Kristiansen ved kunderne ikke, om de risikerer at blive pålagt straf-told for varer. B&C Textiler sælger nemlig varer fra deres kollektioner ni måneder ud i tiden.

- England er vores største eksportmarked, og da vi var på messe dér i februar, kunne vi hurtigt se, at den omsætning, vi havde brug for, ikke ville komme hjem. Vi tabte faktisk 25 procent af vores omsætning på to måneder derovre, og samtidig hang kunderne en del med betalingerne, fordi det er så svært for butikkerne, siger René Toft Kristiansen til JydskeVestkysten.

Samtidig flyttede B&C Textiler fra Sønderborg til Padborg sidte år, men indfrielsen af forventninger om øget omsætning er med brexit-usikkerheden udeblevet.

Konkursen kommer til at berøre 18 medarbejdere, hvoraf 13 har arbejdsplads i Padborg. Dertil kommer en tysk og en svensk medarbejder samt tre kørende sælgere.

René Toft Kristiansen fortæller, at B&C Textiler har solgt et af sine brands, Adia Fashion, til Ikast-virksomheden Pardon Clothing. Her vil fire til seks medarbejdere formentlig blive ansat.

Kontakt
Redaktionschef for A4 Medier

Iver Houmark Andersen
[email protected]
+45 27277661

Jobannoncer

[email protected]
+45 7174 7377

Kommercielt samarbejde

Jesper Berg
[email protected]
+45 93990460

A4 Medier er en del af A4 Medier Aps
CVR-nr. 31470021
Islands Brygge 32D
DK-2300 København S

Ansvarshavende chefredaktør

Nicolai Kampmann
[email protected]


Annoncering

Forretningsbetingelser