Mette Frederiksen vil have gennemført sin håndsrækning til nedslidte - uanset om Dansk Arbejdsgiverforening er med eller ej. Foto: Mads Claus Rasmussen, Ritzau-Scanpix.

Partilederrunde:

Mette Frederiksen: Arbejdsgivere får ikke lov at spænde ben for hjælp til nedslidte

23. mar, 11:50
Arbejdsgiverne får ingen vetoret, når det gælder Socialdemokratiets pensionsplan for nedslidte. Det understreger Mette Frederiksen (S). Rykker hun ind i Statsministeriet, etablerer hun et nyt, permanent Arbejdsmarkedsråd, skrotter alle besparelser på uddannelse og sætter kritisk lup på Moderniseringsstyrelsen.

 Om mindre end 100 dage kan Mette Frederiksen være statsminister.

Hvis meningsmålingerne holder stik, kan Socialdemokratiets formand rykke fra sit kontor på anden sal på Christiansborg nogle få hundrede meter ned ad gangen og ind i statsministeriet i stedet for Lars Løkke Rasmussen (V).  

Arbejdsmarkedspolitikken får topprioritet i en eventuel ny S-regering. Mette Frederiksen er nemlig foruroliget over adskillige udfordringer på det danske arbejdsmarked.

»For det første har vi et stort problem med nedslidning og en mangel på mulighed for værdig tilbagetrækning fra arbejdslivet,« siger hun og fortsætter:

»For det andet har vi et stort efterslæb på uddannelse på vores arbejdsmarked, både qua de besparelser regeringen har gennemført på erhvervsuddannelserne og efteruddannelserne,« fastslår Mette Frederiksen.

»For det tredje ser jeg et arbejdsmarked, som er mindre ordentligt og mindre reguleret, end da jeg var ung. Der er flere korttids-ansatte og flere vikarer.«

»Mange er ikke længere omfattet af en overenskomst, og kombineret med et illegalt arbejdsmarked og social dumping er det en farlig udvikling,« siger hun og beklager, at nogle af de rettigheder, som fagbevægelsen har kæmpet hjem, og som betrates som en naturlig del af det danske arbejdsmarked, er på tilbagetog.

Mette Frederiksen drikker en hurtig danskvand, mens A4 interviewer hende. 

Væk med pilleglasset

Problemerne med håndværkere, lagerarbejdere og rengøringsassistenter, der ofte må dykke ned i pilleglasset for at klare en hård fysisk arbejdsdag, har Socialdemokratiet allerede et svar på.

I januar præsenterede partiet et udspil, der skal sikre ret til tidligere folkepension for de nedslidte, der har været flest år på arbejdsmarkedet. I takt med den stigende pensionsalder kan især kortuddannede ikke holde til at arbejde helt frem til pensionsalderen, mener Socialdemokratiet, der har afsat tre milliarder kroner årligt til at hjælpe de nedslidte. 

Jeg vil have en værdig tilbagetrækning, inden folk når derhen, hvor de ikke længere kan det, som man skal kunne, når man er en almindelig rask og rørig lønmodtager.
Mette Frederiksen 

Planen har fået en hård medfart af regeringen og arbejdsgiverne.  Blandt andet får Mette Frederiksen klø for at risikere at sende raske mennesker på pension, så det bliver en stor regning i stil med efterlønsordningen. 

Den ophidsede debat afslører ifølge Mette Frederiksen en grundlæggende politisk uenighed om, hvornår man skal have lov at træde tilbage fra arbejdsmarkedet.

»Jeg vil have en værdig tilbagetrækning, inden folk når derhen, hvor de ikke længere kan det, som man skal kunne, når man er en almindelig rask og rørig lønmodtager,« fastslår hun.

Økonomiprofessor Bo Sandemann finder det ifølge Jyllands Posten paradoksalt, at Socialdemokratiet  regner bagvendt. Altså at partiet starter med at afsætte et bestemt beløb til en ny rettighed og først bagefter finder ud af, hvem der kan få den.

Normalt vil partier starte med at specificere deres politik og derefter undersøge, hvor mange det vil omfatte, og hvad det vil koste, påpeger Bo Sandemann.

Vi er ret præcise

Også andre har kritiseret Socialdemokratiet for at være upræcise om, hvem der har ret til at gå på tidligere folkepension, og om regningen bliver langt dyrere end tre milliarder kroner.  Kritikken preller af på Mette Frederiksen.

»Jeg synes, at vi er ret præcise. Vi siger, at det er dem, der har været lang tid på arbejdsmarkedet, og er blevet nedslidte af at gå på arbejde. Og så vil vi i øvrigt sikre, at det gælder for både mænd og kvinder.«

»Så er der noget teknik, der skal på plads, og det er ikke let, men det er viljen, der afgør, om man når derhen. Og det vil vi gerne lave sammen med arbejdsmarkedets parter,« siger hun.

Finanseringen er der også styr på, understreger partiformanden. 

»Vi kan finde tre milliarder ved at bede bankerne om at give et større samfundsbidrag og ved at rulle nogle af de skattelettelser, som Løkke og Fogh gav i nullerne til dem med de højeste kapitalindkomster og aktieindkomster, tilbage. Det er da meget præcist,« fastslår hun.

Men er det rengøringsassistenten og mureren, der vil få glæde af jeres udspil, mens gymnasielæreren ikke kan trække på retten til tidligere folkepension?

»Jeg ser, at det er dem, der har været længst tid på arbejdsmarkedet og er mest nedslidte, og det skal vi så selvfølgelig sammen med arbejdsmarkedets parter kigge nærmere ind i, hvem det præcist er. Og så er der selvfølgelig nogen, der har taget en lang uddannelse, som ikke har været så lang tid på arbejdsmarkedet.«

Stauning byggede heller ikke alle de almene boliger på en gang
Mette Frederiksen (S)

»Der er da kæmpe stor forskel på at have taget en akademisk uddannelse og starte på arbejdsmarkedet, når du er i slutningen af tyverne, og så masser af ufaglærte, der er startet på arbejdsmarkedet som 15-16 årige. Men der kan godt være nogen, der er nedslidte, selvom de ikke har været på arbejdsmarkedet så lang tid, og der foreslår vi en mindre ordning ved siden af til at samle nogle af dem op«.

Kan blive dyrere end tre milliarder

Men kan tre milliarder kroner gøre det?

»Nogle siger, at det er en bombe under dansk økonomi, mens andre siger, at det er helt ligegyldigt. Det kan jo ikke være begge dele på en og samme tid. Og politik er jo også, at finansiere det man gerne vil. Så tre milliarder er det, som vi som udgangspunkt sætter af. Det er der, vi starter.«

Det er der, I starter. Så det må og kan godt blive mere end tre milliarder?

»Selvfølgelig kan det da blive mere. Hvis vi vurderer hen ad vejen, at det ikke er tilstrækkeligt, må vi se, om vi kan finde flertal til at udvide ordningen. Sådan har Socialdemokratiet altid arbejdet.«

»Vores modstandere får det til at lyde som om, at man skaber alle resultater i år nul. Stauning byggede heller ikke alle de almene boliger på en gang«.

I lægger op til et tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter om det her pensionsudspil. Men der er lidt usikkerhed omkring det bliver en trepartsaftale eller ikke?

»Det bliver et samarbejde. Det må være det, der er det afgørende. Til min store forundring har jeg konstateret, at arbejdsgiverne startede med at sige, at der slet ikke er et problem med nedslidning, og de har været utrolig negative i den her diskussion. Og selvfølgelig bliver det ikke sådan, at hvis jeg bliver statsminister, får Dansk Arbejdsgiverforening en vetoret, så de kan blokere for, at det her bliver gennemført.«

Hvis arbejdsgiverne ikke vil være med til at tage ansvar for de lønmodtagere, som de ifølge Mette Frederiksen selv har slidt ned, vil hun kigge sig om efter andre samarbejdspartnere.

»Mit håb er selvfølgelig, at Dansk Arbejdsgiverforening besinder sig og kommer ind til forhandlingsbordet og finder nogle løsninger.«

Så bliver der indbudt til trepartsforhandlinger eller ej om det her?

»Nej, der bliver indbudt til et samarbejde omkring det her.«

Og hvilken form for samarbejde bliver det, når du ikke vil tage ordet trepartsforhandlinger i din mund?

»Jamen, jeg vil ikke udstyre nogen med en vetoret. Jeg har tænkt mig at gennemføre det her, og jeg kommer til at knokle for at få de socialdemokratiske mandater for, at vi kan få det gennemført. Så selvfølgelig udstyrer jeg ikke Dansk Arbejdsgiverforening, som har sagt, at de ikke mener, der er et problem, med en vetoret.«

Nej til lang proces

Men hvad er din køreplan for pensionsudspillet efter et valg? Du indbyder til et samarbejde og hvad så?

»Vi skal først se, om der bliver et tilstrækkeligt stærkt mandat efter et valg til, at vi overhovedet kan få det gennemført. På den måde kommer danskerne til at forholde sig meget aktivt til, om der skal være en ret til tidligere folkepension. Jeg tror, at det bliver en af valgkampens absolut vigtigste temaer.«

Får hun regeringsmagten, indkalder hun arbejdsmarkedets parter.

»Ikke til en lang proces, for der er lønmodtagere, der er i klemme nu, fordi de har afskrevet sig efterlønnen. Jeg synes, at det haster med at finde en løsning, og så vil jeg gerne lave det sammen med arbejdsmarkedets parter, for der er en sammenhæng med overenskomsterne, pensionssystemet og skattesystemet, og det arbejdsmarked vi ser foran os. Så håber jeg, at vi kan få fundet en løsning, der løser den opgave, og så skal det vedtages i Folketinget.«

»Der er ikke tid til en lang proces, mener du. Hvor hurtigt kommer det at gå?«

»Jamen, man kan jo ikke sætte en dato på, før man går i gang med arbejdet.«

Men du kan have en ambition om, hvornår pensionsplanen skal føres ud i livet?

»Det er et hurtigt arbejdende samarbejde, for vi skal have det omsat til lovgivning, og det skal i gang med at virke,« pointerer hun.

Bliver Mette Frederiksen statsminister vil hun oprette et permanent arbejdsmarkedsråd, hvor både fagbevægelse og arbejdsgiverorganisationer skal have plads.

Det handler først og fremmest om at få styr på indvandringen. Jeg kan jo se, at der går folk på arbejde rundt omkring i vores land, hvor jeg tænker 'gad vide om der er et lovligt opholdsgrundlag?'
Mette Frederiksen (S)

»Ideen er at have arbejdsmarkedets parter helt tæt på regeringen hele tiden, så vi kan monitorere arbejdsmarkedet sammen, så vi kan se, hvad det er for en udvikling, der er i gang, og hvordan vi understøtter det bedst muligt,« forklarer hun.

Så Arbejdsmarkedsrådet er en pendant til det Disruptionråd, som VLAK-regeringen nedsatte?

»Jeg kan simpelthen ikke finde ud af, hvad det Disruptionråd er. For det første forstår jeg ikke ordet og synes, at det er en mærkelig overskrift. Det eneste jeg kan huske er, at Hella Joof vil brænde det hele ned. Jeg finder ingen inspiration i Løkkes måde at arbejde på.«

»Jeg ser et Arbejdsmarkedsråd, som insisterer på, at vi må få et velorganiseret dansk arbejdsmarked. Det sker i samspillet mellem kollektive overenskomster og lovgivning. Derfor bliver vi nødt til at sidde tættere sammen,« fastslår hun.

Bekymret for flere og flere løse ansættelser
Mette Frederiksen er bekymret for, at stadig flere på det danske arbejdsmarked vil blive ansat på løse kontrakter uden ordentlige løn- og arbejdsvilkår.

»Det handler først og fremmest om at få styr på indvandringen. Jeg kan jo se, at der går folk på arbejde rundt omkring i vores land, hvor jeg tænker 'gad vide om der er et lovligt opholdsgrundlag?'. Der findes masser af eksempler på afviste asylansøgere, der er i arbejde og illegal indvandring fra Afrika. Det er totalt uacceptabelt i mine øjne,« understreger hun.

At vokse op med en mor eller far, der ikke går på arbejde i årtier, kan have lige så store negative konsekvenser for børnene som at vokse op i fattigdom.
Mette Frederiksen (S)

Mette Frederiksen betoner, at arbejdsmarkeds- og indvandringspolitik hænger sammen, ligesom der også skal langt mere styr på vandrende arbejdstagere fra Polen, Rumænien og andre EU-lande.

»Jeg mener jo, at vi er gået for langt i EU. Arbejdskraftens fri bevægelighed er sket på bekostning af arbejdstagerrettigheder, og de to ting skal sidestilles i en social protokol,« fastslår hun.

Mette Frederiksen går også til valg på, at hun vil stoppe besparelserne på uddannelsesområdet. Hun kalder det bizart, at regeringens omprioriteringsbidrag og sparekniv på erhvervsuddannelser og voksen- og efteruddannelse betyder øget centralisering og færre unge, der får mulighed for at blive faglærte.

»Regeringen har rigtig travlt med at tiltrække arbejdskraft udefra, mens man samtidig ikke vil omskole sine egne ufaglærte til at blive faglærte. Det er en mærkelig måde at gribe arbejdet an på, for jeg tror, at mange af vores ufaglærte med et målrettet løft kunne dygtiggøre sig og så kunne blive på arbejdsmarkedet,« siger hun. 

Lup på Moderniseringsstyrelsen

Socialdemokratiet går også til valg på et velfærdsløft. Og det indebærer blandt andet, at der skal ansættes flere sygeplejersker,  pædagoger og sosu-assistenter til at udføre velfærden. 

»Når jeg zoomer ind på udfordringerne i den offentlige sektor, er min vigtigste iagttagelse, at der i det borgernære arbejde er for få kolleger. Hvad enten vi kigger på ældreområdet eller børneområdet eller folk med specialiserede behov, er der for få medarbejdere og for få kolleger. Og det skaber uundgåeligt et for presset arbejdsmiljø, der sætter sig i stress,« siger hun og føjer til, at der også mangler flere kolleger i Skatteforvaltningen.

Du har i forbindelse med overenkomstfornyelsen på det offentlige område forrige år sagt, at du ikke var sikker på, at Moderniseringsstyrelsen var den rette måde at lede den offentlige sektor på, og at det ikke var sikkert, at den skulle leve videre i sin nuværende form. Skal den det?

»Vi kommer til at have et kritisk blik på den måde, som vi organiserer os på det offentlige arbejdsmarked, og der indgår selvfølgelig også overvejelser om, hvordan organiseringen er her på Slotsholmen. Mere har jeg ikke at sige til det.« 

Ydelseskommission på vej

Både Enhedslisten, SF og Radikale, der sandsynligvis skal være det parlamentariske grundlag for en socialdemokratisk regering efter et valg, forlanger, at Mette Frederiksen afskaffer de såkaldte fattigdomsydelser – kontanthjælpsloft og integrationsydelse – fra første dag i statsministeriet. 

Den kritik tager Mette Frederiksen med ro.

»Der er to ting at sige til det. For det første er det et problem, at der er børn, der lever med et lavt råderum. Og for det andet er det et problem, at der er så mange med især ikke-vestlig baggrund, der ikke er en del af arbejdsmarkedet.«

»At vokse op med en mor eller far, der ikke går på arbejde i årtier, kan have lige så store negative konsekvenser for børnene som at vokse op i fattigdom,« siger hun.

Derfor vil hun adressere begge problemstillinger. Og det er der ikke nogen, der er lykkedes med endnu, noterer Mette Frederiksen.

»Højrefløjen sætter ydelserne ned uden at kere sig for de børn, der bliver ramt. Og hvis jeg skal være lidt fri, er der på den modsatte fløj en tendens til, at man bare sætter ydelserne op uden at sikre sig, at det selvfølgelig skal kunne betale sig at arbejde og uden at sikre sig, at flere kommer i arbejde,« siger hun.  

Socialdemokratiet vil derfor nedsætte en ydelseskommission, der skal kulegrave ydelserne  og ifølge Mette Frederiksen gå lidt grundigere til værks end hidtil.

»Vi vil både adressere problemet med børn og manglende råderum men også sikre, at flere kvinder med især ikke-vestlig baggrund kommer i arbejde.«  

Men fattigdomsydelserne skal køre videre, mens ydelseskommissionen arbejder?

»Ja, og der vil vi så gerne kompensere børnene direkte for nogen afsavn. For eksempel i forbindelse med fritidsaktiviteter.«

Skipper løser ikke problem ved at sætte ydelser op
Enhedslistens Pernille Skipper har sendt den direkte besked til S-formanden, at hun ikke kan kalde sig børnenes statsminister, hvis hun ikke også er statsminister for de fattige børn og dermed skrotter fattigdomsydelserne.

Mette Frederiksen understreger, at hun selvfølgelig vil være statsminister for alle børn.

»Men jeg synes, at den yderste venstrefløj undervurderer, hvad det betyder, at ens mor og far ikke går på arbejde. Og det kan aldrig nogensinde være Socialdemokratiets politik at se til, at så mange mennesker år efter år står uden for arbejdsmarkedet.«

»Og det er jo et problem, at især så mange flygtninge og indvandrere med ikke vestlig baggrund står uden for arbejdsmarkedet. Det løser du jo ikke bare ved at sætte ydelserne op,« siger hun.

Kontakt
Redaktionschef for A4 Medier

Iver Houmark Andersen
[email protected]
+45 27277661

Jobannoncer

[email protected]
+45 7174 7377

Kommercielt samarbejde

Jesper Berg
[email protected]
+45 93990460

A4 Medier er en del af A4 Medier Aps
CVR-nr. 31470021
Islands Brygge 32D
DK-2300 København S

Ansvarshavende chefredaktør

Nicolai Kampmann
[email protected]


Annoncering

Forretningsbetingelser