29-årige Bergur Løkke Rasmussen er ramt af 24-årsregelen der forhindrer, at hans 22-årige amerikanske kæreste kan bo i Danmark. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Løkkes svigerdatter ramt af omstridt regel: Skal forlade landet

20. maj, 8:44
Lars Løkke Rasmussens svigerdatter skal forlade Danmark på grund af den såkaldte 24-årsregel.

Det skal være lettere for personer fra Amerika end fra Somalia at få opholdstilladelse i Danmark.

Sådan sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen, da han søndag var i direkte duel med Mette Frederiksen (S) på TV 2.

LÆS OGSÅ: Den første duel: Sådan klarede Løkke og Mette F. opgøret

Statsministerens søn, 29-årige Bergur Løkke Rasmussen, er ramt af 24-årsregelen der forhindrer, at hans 22-årige amerikanske kæreste kan bo i Danmark.

Lars Løkke Rasmussen kaldte det "dilemmaet ved at være politiker".

- Vi laver regler, og så gælder de, ik’? Og så kommer de til at gælde i nogle eksempler, hvor man tænker, det var fandeme - undskyld - det var ikke lige dét, vi havde tænkt os, sagde Lars Løkke Rasmussen.

Han foreslog, at det skulle være nemmere for personer fra særligt udvalgte lande at komme til Danmark. Lande, som Danmark "har rigtigt meget med at gøre".

Han anklagede derefter Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti for ikke at ville slække på 24-årsreglen.

Til det svarede Mette Frederiksen:

- Jeg tror, at vi bliver nødt til at erkende, at når vi fører den udlændingepolitik, som vi gør, så er der en desværre pris, og den er jeg sådan set ked af, at I skal betale. Men vi kommer ikke til at fjerne 24-årsreglen, sagde Mette Frederiksen.

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, afviser også Lars Løkke Rasmussen og siger til TV 2, at Lars Løkke Rasmussen "leder efter en position, og der kommer nogle nyskabelser undervejs".

Kontakt

Redaktionen
[email protected]

Redaktionschef for A4 Medier

Iver Houmark Andersen
[email protected]
+45 27277661

Jobannoncer

[email protected]
+45 7174 7377

Kommercielt samarbejde

Jesper Berg
[email protected]
+45 93990460

A4 Medier er en del af A4 Medier Aps
CVR-nr. 31470021
Islands Brygge 32D
DK-2300 København S

Ansvarshavende chefredaktør

Nicolai Kampmann
[email protected]


Annoncering

Forretningsbetingelser