- Vi ønsker ikke at bakke op om moskéer, der inviterer hadprædikanter på besøg, siger beskæftigelsesborgmester i København Cecilia Lonning-Skovgaard (V). Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Ledige sendt i aktivering i omstridte moskéer

22. apr, 9:42
I alt seks borgere har været sendt i aktivering i omstridte moskéer i Odense og København.

I løbet af de seneste fem år har Odense og Københavns Kommune sendt i alt seks borgere i løntilskud og praktikforløb i omstridte moskéer. Det viser aktindsigter, som Jyllands-Posten har fået, skriver avisen søndag.

LÆS OGSÅ: Ramt af omstridt dagpengekrav: "Jeg føler mig snydt"

I moskéerne har borgerne blandt andet arbejdet som ”omsorgsmedhjælper” og ”hjælpeassistent”. 

Ifølge Jyllands-Posten er der tale om moskéer, som har omstridte sager i bagagen. I Odense drejer det sig blandt andet om "Det Islamiske Trossamfund på Fyn", hvor en imam i dokumentaren ”Moskéerne Bag Sløret” på skjult kamera opfordrede til at skjule penge fra kommunen.

Odense Kommune oplyser til Jyllands-Posten, at i hvert fald én borger er kommet i job siden praktikopholdet. 

I København har kommunen sendt borgere i aktivering i to moskéer, der begge har haft besøg af imamer, der er er på regeringens hadprædikantliste.

Artiklen fortsætter efter billedet

Københavns Kommune har haft to borgere i løntilskud i Imam Ali Moskeen, der har haft besøg af en imam på regeringens hadprædikantliste. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Københavns Kommune har haft to borgere i løntilskud i Imam Ali Moskeen, der har haft besøg af en imam på regeringens hadprædikantliste. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Og det bekymrer beskæftigelsesborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V).

- Det skurrer selvfølgelig i mine ører. Vi ønsker ikke at bakke op om moskéer, der inviterer hadprædikanter på besøg, siger hun til Jyllands-Posten.

Hun understreger dog samtidig, at det er ulovligt for kommunen at nægte moskéer at oprette løntilskud, hvis de ellers opfylder betingelserne for ordningen. Hun vil derfor have politikerne på Christiansborg på banen. 

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) afviser dog, at der er brug for en lovændring.

- Cecilia Lonning-Skovgaard gør regning uden vært. Det er kommunerne selv, der kan beslutte, hvornår de vil oprette de her løntilskudsjob. Og derfor synes jeg også, at de må stå på mål for indholdet af det, siger han til Jyllands-Posten.

Kontakt
Redaktionschef for A4 Medier

Iver Houmark Andersen
[email protected]
+45 27277661

Jobannoncer

[email protected]
+45 7174 7377

Kommercielt samarbejde

Jesper Berg
[email protected]
+45 93990460

A4 Medier er en del af A4 Medier Aps
CVR-nr. 31470021
Islands Brygge 32D
DK-2300 København S

Ansvarshavende chefredaktør

Nicolai Kampmann
[email protected]


Annoncering

Forretningsbetingelser