Udsatte nydanskere har dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet, men et bedre helbred end udsatte etniske danskere. Foto: Simon Bohr/Ritzau Scanpix

Oversete muligheder:

Ledige nydanskere har overraskende stort potentiale

19. nov 2018
Udsatte nydanskere på kontanthjælp har et bedre helbred end etniske danskere på kontanthjælp. Det viser ny undersøgelse, som dræber myter. Der gemmer sig et skjult potentiale blandt ikkevestlige indvandrere, vurderer ekspert.

 

Selvom Mustafa og Jamila fra Marokko har sprogvanskeligheder og er dårligt uddannede, har de generelt bedre helbred og færre sociale problemer end Connie og Lars, der i højere grad lider af angst, social fobi og fysiske skavanker.

Sådan kan man sammenfatte en ny undersøgelse, som Væksthusets Forskningscenter og Aarhus Universitet har lavet blandt udsatte kontanthjælpsmodtagere og deres sagsbehandlere.

Og det overrasker forskningsleder hos Væksthusets Forskningscenter Charlotte Liebak Hansen.

»Den offentlige debat er til tider præget af en negativ retorik om ikke-vestlige indvandrere – for eksempel at de er dyre for samfundet. Men vi kan med denne undersøgelse i hånden faktisk konstatere, at der gemmer sig et skjult potentiale i gruppen af ikke-vestlige indvandrere, i og med de har færre helbredsmæssige og sociale problemer. Til gengæld er de mere ramt på de beskæftigelsesmæssige parametre,« siger Charlotte Liebak Hansen til Ugebrevet A4.

15 procent af de udsatte nydanskere har fået en psykiatrisk diagnose, mens andelen for udsatte danskere er næsten dobbelt så høj med 29 procent.

De har lavere uddannelsesgrad og arbejdsmarkedstilknytning, og de har mindre viden om arbejdsmarkedet. Men det er jo noget, man som beskæftigelsessystem kan gøre noget ved. Charlotte Liebak Hansen, forskningsleder hos Væksthusets Forskningscenter

Han påpeger samtidig, at mange, der kommer til Danmark fra ikke-vestlige lande, kan have ubehandlede traumer og psykiske problemer med sig. Der er derfor den risiko, at det kan sløre tallene i undersøgelsen en smule.

Derudover mener Torben Møller-Hansen heller ikke, at beskæftigelsesindsatsen over for disse mennesker er god nok.

»Jeg tror desværre, at virksomhedernes jobopslag ikke kommer ud til flygtninge og indvandrere. Det nytter ikke, at kommunens sagsbehandlere ikke er gode nok til at gøre de ledige opmærksomme på aktiviteter og job,« siger han.

Torben Møller-Hansen henviser til, at mange af de ledige udsatte nydanskere oplever ikke at have selvtilliden, uddannelsen eller kompetencerne til job, der bliver slået op. Den selvtillid skal opbygges med kommunens hjælp, mener han.

»Jeg har den erfaring, at under størstedelen af praktikforløb i kommunen bliver der ikke skrevet én linje om, hvad den ledige har lært i forløbet. På den måde kan de jo bare starte forfra næste gang, og de ledige er heller ikke opmærksomme på, at de har fået opbygget kompetencer,« siger Torben Møller-Hansen.

Derfor efterlyser han i højere grad, at der bliver lagt en plan for den ledige i praktikforløbet, at det bliver dokumenteret, hvad den ledige har lært, og at de efterfølgende praktikforløb bliver holdt inden for samme branche, så man kan bruge virksomhedspraktikken til at uddanne de ledige.

Hvordan vægter man manglende kultur, manglende netværk og manglende danskkundskaber og eventuelt ubearbejdede psykiske problemer op mod misbrugsproblemer? Lars Larsen, direktør i konsultfirmaet LG Insight

Helle Linnet fra foreningen for kommunale chefer er enig i, at en struktureret plan for lediges praktikforløb vil være at foretrække, men det ville kræve større krav til og flere ressourcer i virksomhederne.

»Vi oplever i forvejen, at virksomhederne synes, der er for meget papirarbejde og dokumentation, og det gør måske, at de ikke ønsker at tage virksomhedspraktikanter. Vi hjælper i jobcentrene, hvor vi kan med dette.«

»Det vil selvfølgelig være ønskværdigt, at man kan sige, at der igennem et praktikforløb er sket en fremgang og noget kompetenceopbygning, men vi skal have fokus på, at også de mindre virksomheder ikke opgiver at gå ind i opgaven. De større virksomheder, hvor vi samarbejder omkring virksomhedscentre, har ofte bedre forudsætninger,« siger hun.

Ikke-vestlige kvinder halter efter

Det er især de udsatte ikke-vestlige kvinder, hvor beskæftigelsesindsatsen mangler. De bliver ifølge Torben Møller-Hansen i mindre grad sendt i virksomhedspraktik end de udsatte ikke-vestlige mænd.

Helle Linnet peger på, at mange af disse udsatte nydanskere også kommer fra en kultur, der vanskeliggør beskæftigelsesindsatsen.

»Nogle, her specielt indvandrerkvinder, kommer fra en kultur, der gør det vanskeligt for dem at forlade hjemmet og komme i gang med en uddannelse eller et arbejde. De har måske ikke rigtig en uddannelse, og for nogle af dem kan der også være sproglige barrierer. Og selv hvis man kan sproget, kan det være rigtig svært at finde et job, hvis man ikke kan læse og skrive dansk. I for eksempel butikker og cafeer skal man kunne læse priser og menukort,« siger hun.

Direktør er uforstående

Det er ikke alle, der er lige begejstrede for undersøgelsen. Direktør i konsulentvirksomheden LG Insight, der blandt rådgiver om integration, beskæftigelse og socialpolitik, Lars Larsen genkender ikke det billede, som Væksthusets undersøgelse tegner.

»Jeg er ret uforstående over for de konklusioner. Hvis det er rigtigt, og hvis tyngden ikke er større, bør disse mennesker jo ikke ligge i gruppen af aktivitetsparate. Man har tidligere fundet ud af, at afdækningen og udredelsen af helbredsmæssige problemer hos ikke-vestlige ledige er ringere end for danske ledige,« siger Lars Larsen.

Der kan altså ligge en masse problemer under overfladen for disse mennesker, som man ikke har fundet frem til. Lars Larsen pointerer blandt andet, at flygtninge og indvandrere fra ikke-vestlige lande, der er kommet herop, kan lide af traumer, man ikke har fået frem. For eksempel kan det være svært at diagnosticere PTSD (post traumatisk stresssyndrom), og der kan gå mange år, før sundhedssystemet opdager det.

Derudover mener Lars Larsen, at man ikke bare lige sådan kan rangliste de problemstillinger, som ledige kæmper med. Det kan man især ikke, når man beskæftiger sig med de ledige, der stadig befinder sig et godt stykke fra det ordinære arbejdsmarked.

»Hvordan vægter man manglende kultur, manglende netværk og manglende danskkundskaber og eventuelt ubearbejdede psykiske problemer op mod misbrugsproblemer? Hvis det er så let, som undersøgelsen fremlægger, så havde man nok fundet en løsning for længst,« siger han.

Fakta om undersøgelsen

I alt 10 jobcentre har deltaget i undersøgelsen kaldet Beskæftigelses Indikator Projektet (BIP).

Data er indsamlet af svar til en række spørgsmål fra borgere og sagsbehandlere fordelt på 3.707 borgere. 3.081 af dem var etniske danskere eller indvandrere/efterkommere fra vestlige lande, mens 626 af dem var indvandrere/efterkommere fra ikke-vestlige lande.

Borgerne er alle kontanthjælpsmodtagere, der af kommunen er erklæret aktivitetsparate.

Kilde: Væksthusets Forskningscenter og Aarhus Universitet

Kontakt
Redaktionschef for A4 Medier

Iver Houmark Andersen
[email protected]
+45 27277661

Jobannoncer

[email protected]
+45 7174 7377

Kommercielt samarbejde

Jesper Berg
[email protected]
+45 93990460

A4 Medier er en del af A4 Medier Aps
CVR-nr. 31470021
Islands Brygge 32D
DK-2300 København S

Ansvarshavende chefredaktør

Nicolai Kampmann
[email protected]


Annoncering

Forretningsbetingelser