Københavns Politis hundesektion har været præget af dårligt arbejdsmiljø gennem længere tid. I 2016 fik sektionen et påbud fra Arbejdstilsynet. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix/arkiv

Afsløring:

Ledende politifolk truede kolleger til tavshed før afhøringer

1. maj, 15:46
Betjente i Københavns Politis hundesektion blev truet af to ledende medarbejdere til at afstå deres forklaringer forud for afhøringer hos Politiklagemyndigheden. Sagen er alvorlig, lyder det fra to eksperter.

En tidligere ledende politiassistent og en politikommissær i Københavns Politis hundesektion har truet og intimideret underordnede kolleger til afstå fra at udtale sig før afhøringer i Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP).

Det viser dokumenter hos Rigspolitiet, som A4 Arbejdsmiljø har fået aktindsigt i.

Truslerne fandt sted i 2014, men sagen trækker spor op til i dag, da de to topfigurer i politiet fortsat er ansat i Københavns Politi. Dog i andre stillinger, hvoraf den ene blev degraderet.

Læs også: 'Bandeagtig mentalitet hersker i politisektion'

Den intimiderende adfærd var ’egnet til at afholde polititjenestemænd fra fremadrettet at anmelde mulige kritisable eller ulovlige forhold begået af kolleger’, fremgår det af Rigspolitiets dokumenter.

Rigspolitiet fandt handlingerne så alvorlige, at politifolkene blev tilkendt disciplinære bøder på hhv. 5.000 og 10.000 kroner.

Det, at man har prøvet at finde stikkeren, er imod alt, hvad man skal gøre. Det er selvfølgelig egnet til at skabe frygt.
Pernille Boye Koch, forsker fra Center for Offentlige og Private Ansattes Ytringsfrihed på RUC.

Sagen er alvorlig, vurderer Pernille Boye Koch, forsker fra Center for Offentlige og Private Ansattes Ytringsfrihed på RUC.

- Når politiansatte er blevet intimideret og truet til at afholde sig fra at udtale sig til Politiklagemyndigheden, er det alvorligt. Det, at man har prøvet at finde stikkeren, er imod alt, hvad man skal gøre. Det er selvfølgelig egnet til at skabe frygt. Det har haft nogle meget uheldige konsekvenser for folks lyst til at ytre sig, siger hun og fortsætter:

- Politiet er en myndighed, vi allesammen skal have tillid til. Når man har prøvet at forhindre politiansatte i at udtale sig for en politiklagemyndighed, der svarer til en domstol, er det meget alvorligt. Det duer ikke, at man har en så problematisk kultur ved politiet, siger Pernille Boye Koch.

Den anonyme klage

Den intimiderende adfærd skyldtes en anonym klage om kritisable arbejdsmetoder med tjenestehunde. En gruppe medarbejdere i politienheden indsendte i 2014 en anonym klage til Københavns Politis øverste ledelse, hvor de beklagede sig over, at ledende medarbejdere angiveligt skulle have pålagt dem at bruge stødhalsbånd til deres hunde.

Det fik DUP til at gå ind i sagen i sommeren 2014. DUP er den myndighed, der efterforsker strafbare forhold begået af politifolk i tjeneste. Ansatte i hundesektionen blev indkaldt til vidneafhøringer, og det var i den forbindelse, at de nu tidligere ledende politifolk forsøgte og også lykkedes med at påvirke kollegers forklaringer.

Sagen er siden blev henlagt af Statsadvokaten, og det er aldrig blevet bevist, om der er blevet brugt stødhalsbånd i hundesektionen.

Ifølge forsvarsadvokat og formand for Retspolitisk Forening, Bjørn Elmquist, er sagen er alvorlig, hvis politiansatte fremadrettet ikke kan tale frit om kritisable arbejdsforhold.

- Det giver indtryk af, at politiet kun har løst problemet halvhjertet. Hvis man mener, der er risiko for ulovlige og strafbare påvirkninger af vidner, om det så er politifolk eller andre, der sidder i vidneskranken, er det et meget stort problem, siger Bjørn Elmquist.

A4 Arbejdsmiljø har forsøgt at få en kommentar fra Rigspolitiet til den disciplinære sag mod de to politifolk, men de har ikke ønsket at stille op til interview. Vi ville blandt andet have spurgt dem, om de kan garantere medarbejdernes ytringsfrihed fremadrettet.

Men hvis ikke de kan benytte sig af den ytringsfrihed, man har som offentligt ansat, må Ombudsmanden komme ind over.
Bjørn Elmquist, formand for Retspolitisk Forening.

Rigspolitiets pressechef, Thomas Kristensen, oplyser dog følgende i et mailsvar:

’Efter en disciplinær sanktion anses sagen – i lighed med andre personalesager – for afsluttet, og det forventes således at den pågældende tjenestemand retter ind i relation til de forhold, som har den disciplinære sanktion. I modsat fald vil det indgå i vurderingen af en eventuel ny disciplinærsag’.

A4 Arbejdsmiljø har desuden forgæves forsøgt at få en kommentar fra Københavns Politiforening, der hører under Politiforbundet.

Elmquist: En sag for Ombudsmanden

Ifølge Bjørn Elmquist kan sagen potentielt være en sag for Ombudsmanden.

 - Hvis man får undertrykt sin ytringsfrihed, kan det være et spørgsmål - ikke bare for Den Uafhængige Politiklagemyndighed - men også for Ombudsmanden. Han skal holde øje med, at alle offentligt ansatte har den ytringsfrihed, de har krav på. Der er selvfølgelig ting, politiet ikke må afsløre, det er klart. Men hvis ikke de kan benytte sig af den ytringsfrihed, man har som offentligt ansat, må Ombudsmanden komme ind over, siger Bjørn Elmquist.

A4 Arbejdsmiljø har tidligere bragt historien om hundeføreren ’Jack’, der blev mobbet og chikaneret ud af hundesektionen. Han er i dag sygemeldt med flere forskellige diagnoser på grund af kollegernes ydmygelser. Mange mistænkte ham og et par andre for at have stået bag den anonyme klage.

’Jack’ har fortalt til A4 Arbejdsmiljø, hvordan han oplevede den intimiderende adfærd fra en af de ledende medarbejdere.

- Han (ledende kollega, red.) satte kolleger op imod hinanden for at finde ud af, hvem der havde sagt hvad. Han havde truet kolleger, hvor han sagde, at han godt forstod, hvorfor rockere slår stikkere ihjel. Han sagde, at han nok skulle finde ud af, hvem der havde skrevet den anonyme klage, og at ingen turde vidne mod ham i retten, lød det tidligere fra hundeføreren.

Disciplinærsag mod politikommissær

Chargeret polititjenestemand blev indberettet for – blandt andet gennem udførsel af polititjenestemandens ledelse – at have opsøgt og intimideret andre medarbejdere i afdelingen med det formål at afdække et eventuelt kendskab til, hvem der stod bag en anonym anmeldelse af polititjenestemanden og tre kolleger til Den Uafhængige Politiklagemyndighed (Politiklagemyndigheden).

Rigspolitiet overførte polititjenestemanden til anden tjeneste uden ledelsesansvar og uden egentlige samarbejdsrelationer med afdelingen efter indstilling fra politikredsen. Politiklagemyndigheden afsluttede efterforskningen, jf. retsplejelovens §749, stk. 2, idet det ikke gennem afhøringerne havde været muligt at afklare, hvem der havde skrevet den anonyme anmeldelse, hvorfor det heller ikke havde været muligt for Politiklagemyndigheden mere præcist at få bekræftet eller uddybet de oplysninger, som fremgik af anmeldelsen.

Statsadvokaten opgav tillige påtale mod pågældende, jf. retsplejelovens §749, stk. 2. Rigspolitiet lagde til grund, at polititjenestemanden som leder havde optrådt intimiderende over for flere polititjenestemænd i afdelingen med det formål at afdække et eventuelt kendskab til, hvem der stod bag anmeldelsen til Politiklagemyndigheden, ligesom polititjenestemanden havde udtalt sig intimiderende overfor flere medarbejdere.

Rigspolitiet lagde i den forbindelse vægt på, at flere polititjenestemænd uafhængigt af hinanden og i forskellige situationer havde følt sig intimideret eller underlagt et kraftigt pres af polititjenestemanden.

Det var Rigspolitiets opfattelse, at polititjenestemandens adfærd havde bevirket, at de polititjenestemænd, som skulle afgive forklaring hos Politiklagemyndigheden, vægrede sig og/eller fragik (dele af) deres forklaringer, ligesom polititjenestemandens adfærd generelt var egnet til at afholde polititjenestemænd fra fremadrettet at anmelde mulige kritisable eller ulovlige forhold begået af kolleger.

Afgørelse: Ikendt en disciplinær bøde på 10.000 kr. af Rigspolitiet.

Kilde: Rigspolitiet

Disciplinærsag mod politiassistent

Polititjenestemand blev indberettet for at have opsøgt og intimideret andre medarbejdere i afdelingen med det formål at afdække et eventuelt kendskab til, hvem der stod bag en anonym anmeldelse af polititjenestemanden og tre kolleger til Den Uafhængige Politiklagemyndighed (Politiklagemyndigheden).

Rigspolitiet overførte polititjenestemanden til anden tjeneste uden egentlige samarbejdsrelationer med afdelingen efter indstilling fra politikredsen.

Politiklagemyndigheden afsluttede efterforskningen af den anonyme anmeldelse, jf. retsplejelovens §749, stk. 2, idet det ikke gennem afhøringerne havde været muligt at afklare, hvem der havde skrevet den anonyme anmeldelse, hvorfor det heller ikke havde været muligt for Politiklagemyndigheden mere præcist at få bekræftet eller uddybet de oplysninger, som fremgik af anmeldelsen.

Statsadvokaten opgav tillige påtale mod gældende, jf. retsplejelovens §749, stk. 2. Rigspolitiet lagde til grund, at polititjenestemanden med sikkerhed og som minimum havde konfronteret en anden polititjenestemand med den anonyme anmeldelse til Politiklagemyndigheden.

Det var endvidere Rigspolitiets opfattelse, at polititjenestemandens adfærd havde bevirket, at de polititjenestemænd, som skulle afgive forklaring hos Politiklagemyndigheden, vægrede sig ved at udtale sig og/eller fragik (dele af) deres forklaringer, ligesom polititjenestemandens adfærd generelt var egnet til at afholde polititjenestemænd fra fremadrettet at anmelde mulige kritisable eller ulovlige forhold begået af kolleger.

Afgørelse: Ikendt en disciplinær bøde på 5.000 kr. af Rigspolitiet.

Kilde: Rigspolitiet

Kontakt

Redaktionen
[email protected]

Redaktionschef for A4 Medier

Iver Houmark Andersen
[email protected]
+45 27277661

Jobannoncer

[email protected]
+45 7174 7377

Kommercielt samarbejde

Jesper Berg
[email protected]
+45 93990460

A4 Medier er en del af A4 Medier Aps
CVR-nr. 31470021
Islands Brygge 32D
DK-2300 København S

Ansvarshavende chefredaktør

Nicolai Kampmann
[email protected]


Annoncering

Forretningsbetingelser