Analyse:
Hvor er de ledige rengøringsassistenter?

1517
13. sep. 2018 14.20
Der er knap 110.000 fuldtidsledige i Danmark, og på papiret ser det ud til, at de gerne vil have mange typer af job. Alligevel er der en lang række stillinger, der ikke kan besættes. Der er noget galt med systemet, vurderer chefkonsulent fra Dansk Arbejdsgiverforening.

 

Selvom der ofte er hundredevis – og i nogle tilfælde tusindevis – af ledige, der over for deres jobcenter eller a-kasse har tilkendegivet, at de vil tage en bestemt type job, så kan det alligevel være vanskeligt for virksomhederne at finde medarbejdere til de samme stillinger.

Dette misforhold betegnes som ’paradoksledighed’: situationer, hvor virksomhederne ikke kan finde medarbejdere til stillinger, som der på papiret skulle være flere ledige klar til at besætte. Paradoksledighed findes i dag inden for flere stillingsbetegnelser, selv på det ufaglærte område.

I 655 tilfælde er det ikke lykkedes rengøringsfirmaer at finde ledige til at gribe en åben jobmulighed. Jørgen Bang-Petersen, chefkonsulent i DA

Eksempelvis er der 4.569 ledige, der har tilkendegivet, at de kan og vil arbejde som rengøringsassistent – og alligevel er det i 655 tilfælde ikke lykkedes rengøringsvirksomheder at finde ledige til at gribe en åben jobmulighed. På samme måde har virksomheder måtte lede forgæves efter en butiksmedhjælper i 115 tilfælde, selvom der på papiret stod 2.872 ledige klar til at tage jobbet.

Til de mere specialiserede stillinger kan der være stor forskel på, hvilke specifikke kompetencer virksomhederne efterspørger, og det kan derfor være en større opgave at finde ledige med de kompetencer, stillingerne kræver. Men samme udfordring kendetegner ikke paradokssituationer inden for stillinger, som ikke kræver nogen særlig specialisering eller uddannelse.

Lediges CV’er er mangelfulde 

Udfordringen med paradoksledigheden er ikke ny, og derfor har det nationale Beskæftigelsesråd sat fokus på initiativer til at imødegå blandt andet paradoksproblemer.

Der er eksempelvis ydet økonomisk støtte til et konkret projekt med Frederiksberg Kommune som tovholder. I samarbejde med andre kommuner er projektet dykket længere ned i paradoksproblemet og har undersøgt, hvorfor der ikke er ansøgninger nok fra ledige til de job, som ledige har erklæret sig kompetente og villige til at besætte.

Projektet havde deltagelse af 576 dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere fra Frederiksberg, København og Gladsaxe Kommune.

En screening af de ledige viste, at kun 57 procent af dem, der har ”rengøringsassistent” som jobmål, aktivt søger job inden for rengøringsområdet.

22 procent søger slet ingen job inden for området på trods af, at de har erklæret sig kompetente og villige til det.

De resterende 21 procent har enten forskellige begrænsninger, når det drejer sig om at arbejde som rengøringsassistent, eller er helt udeblevet fra fællesmøderne.

Projektet viste med andre ord, at mindst en ud af fem af de ledige havde registreret et jobmål, der ikke var retvisende for deres jobsøgning. Den formelle registrering hos Jobnet gav således ikke et retvisende billede af det reelle udbud af arbejdskraft inden for branchen.

Jobcentre og a-kasser er ansvarlige for at sikre korrekte CV’er

En ledig skal have et CV på jobnet.dk. CV'et bruges af den ledige i sin jobsøgning, og de oplysninger, som skrives i CV’et, kan arbejdsgivere, som mangler arbejdskraft, bruge til at udsøge kandidater fra.

CV'et fortæller arbejdsgiverne, hvem den ledige er, og indeholder information om erhvervserfaring, tidligere ansættelser, grundlæggende kvalifikationer, sprogkundskaber med mere.

Ledige dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere har pligt til at give fyldestgørende og korrekte oplysninger om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcentrets bistand med at finde arbejde. Jobcentret afholder senest efter en uge samtaler med jobparate kontanthjælpsmodtagere.

Senest to uger efter en dagpengemodtager melder sig ledig, skal der afholdes en personlig samtale for at sikre, at personens oplysninger hos Jobnet er fyldestgørende. Det er a-kasserne, der er ansvarlige for at holde den første samtale med deres egne medlemmer.

Kilde: DA på baggrund af lovgivning og bekendtgørelser.

Vi går glip af ordrer

Når virksomheder ikke kan finde den nødvendige arbejdskraft, må de ofte sige nej til ordrer og begrænse deres produktion. Det sker i stadigt stigende grad på tværs af brancher på det danske arbejdsmarked. Også i brancher, der i særligt høj grad er afhængige af den ufaglærte arbejdskraft.

I rengøringsbranchen er det i dag flere end hver fjerde virksomhed, der må begrænse produktionen, fordi de ikke kan finde nok arbejdskraft. I restaurationsbranchen er udviklingen endnu mere udtalt. Her er andelen af virksomheder med mangel på arbejdskraft på blot fire år steget fra færre end hver tyvende til hver tredje i juni 2018.

Analysen er skrevet af en ekstern skribent og er ikke udtryk for Ugebrevet A4's holdning. 

Arbejdskraftreserve og stillingsbetegnelser

Arbejdskraftsreserven er en opgørelse af dagpengemodtagere og jobparate ledige med minimum 12 ugers ledighed. Beskæftigelsesministeriet bruger arbejdskraftsreserven for at give et overblik over arbejdskraftsudbuddet. Opgørelsen af stillinger stammer fra lediges CV’er. Lediges CV’er indeholder oplysninger om hvilke stillinger, de ledige søger job indenfor.

Oversigten skal give jobcentre og a-kasser et aktuelt overblik over omfanget af jobsøgende ledige på forskellige områder. Oversigten blev etableret som led i trepartsaftalen mellem regeringen, LO og DA om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser fra august 2016. Her blev det aftalt, at der hver måned offentliggøres en opgørelse over jobparate ledige med minimum 12 ugers ledighedsanciennitet.

Der kigges kun på ledige med mere end 12 ugers ledighedsanciennitet for at frasortere den såkaldte skifteledighed, hvilket vil sige ledige, der allerede har en ny ansættelse parat, eller som umiddelbart efter ledighed finder nyt arbejde.

Kilde: DA.