Jeg frygter, at vi fleksjobbere bare bliver betragtet af Dansk Arbejdsgiverforening som en grå masse. Sådan lyder det fra fleksjobber Kirsten Bech. Foto: Privat

Synspunkt:

Fleksjobber i opråb: "Er vi bare en grå masse?"

8. jul, 17:00
Jeg håber, at den nye regering vil ændre på fleksjobordningen, så den bedre sikrer økonomien for de mennesker, der mister noget af deres arbejdsevne. Det skriver fleksjobber og kritiserer Dansk Arbejdsgiverforening.

Hvad kendetegner et menneske, der er bevilliget fleksjob ?

Er vi lige så forskellige som alle andre mennesker - eller en ensartet grå masse?

LÆS OGSÅ: Det er systemet, der er problemet – ikke fleksjobberne

Når jeg læser indlæggene fra Dansk Arbejdsgiverforenings chefkonsulent Maria Bille Høeg, frygter jeg at blive betragtet som det sidste.

I virkeligheden er vi vidt forskellige med hver vore udfordringer - skånehensyn - diagnoser og livssituationer. 

Den, jeg kender bedst, er mig selv så lad mig derfor kort ridse historien op:

Indtil jeg i foråret 2015 begyndte at få store udfordringer med mit helbred havde jeg en ledende stilling inden for det pædagogiske område og en årsløn på omkring 450.000 kr. plus pension.

Så kom mavepusteren - en diagnose der hed højmalignt storcellet B Lymfom - en arrig fætter, der havde erobret min milt og var godt på vej ud i bugspytkirtlen og maven.

Jeg røg på sygedagpenge og fik indtægten mere end halveret, og der kom nul kroner på pensionsopsparingen

Selve behandlingen strakte sig fra oktober 2015 til maj 2016 - efterfulgt af en længere sygemelding, hvor kroppen skulle restituere.

Desværre er jeg langt fra den eneste fleksjob-ansatte, der må give køb på mine muligheder
Kirsten Bech, fleksjobber

I november 2017 kom jeg i en arbejdsevne-afklarende praktik efter eget ønske - da jeg rigtig gerne ville retur på arbejdsmarkedet. 

Det kostede blod, sved og tårer - men 'mission impossible' lykkedes, og i september 2018 fik jeg bevilliget fleksjob.

Er ansat 8 timer om ugen i en kantine, på trods af at jeg faktisk må arbejde 10 timer. 

Men de 8 timer er en skillelinje i forhold til ansættelsesvilkår - og betyder, at jeg kun har 14 dages opsigelse - er ansat på timeløn og ikke optjener hverken pension eller 6. ferieuge.

LÆS OGSÅ: Nogle fleksjobbere får ingenting ud af at tage flere timer

Desværre er jeg langt fra den eneste fleksjob-ansatte, der på den måde må give køb på mine muligheder. Mange virksomheder insisterer på ansættelser, hvor effektiviten sættes lavest muligt. Medarbejderen arbejder på den måde betydeligt flere timer, end der gives løn for.

En øvelse jobkonsulenterne accepterer, og endda i nogle kommuner gennemtvinger på borgerens bekostning.

Mine timer er fordelt på ugens fem dage - så mine restitutionsdage mangler, og jeg betaler prisen med smerter og kognitive udfordringer.

På trods af udfordringerne holder jeg fanen højt, fordi det er et brændende ønske at have et job at stå op til - at gøre en forskel og føle, at jeg stadig kan bidrage med noget.

Når du i dine indlæg postulerer, at fleksløn-tilskuddet er for højt og bør nedsættes, bliver jeg godt nok bekymret.

Du skriver endvidere, at det ikke kan betale sig for fleksjob-ansatte at påtage sig flere timer - hvilket i mit tilfælde er lodret forkert.

Når jeg taster henholdsvis 10 og 12 timer i en fleksjobberegner, vil 2 timer mere betyde næsten 1.000 kr. brutto hver måned. Problemet er bare, at min arbejdsevne ikke forbedres - tværtimod. 

Mine senfølger efter kræftbehandling aftager ikke - og nogle af dem forværres desværre med tiden. Så den fremtid, jeg kan imødese, er antageligt, at mit timetal på et tidspunkt må reduceres, og dermed falder min indtægt endnu engang.

Da der ingen pension er med i min lønpakke, bliver jeg en overordentlig fattig pensionist.

Jeg får lyst til at sige det samme til dig, som jeg var nødt til at gøre til en tidligere sagsbehandler:

Måske skulle jeg have takket pænt nej til kræftbehandling - bestilt en etværelses med låg og glædet mig over, at min mand om ikke andet havde fået udbetalt nogle forsikringer frem for at have udsigt til en alderdom med en økonomisk udfordret hustru.

Jeg startede mit indlæg med at skrive, at vi mennesker med fleksjob er lige så forskellige som alle andre, så min historie er blot en ud af mange skæbner. 

Du har sikkert ganske ret i, at der er mennesker i mikro-fleksjob, hvis arbejdsevne kan udvikles og forbedres.

Du har ligeledes ret i, at ledigheden blandt fleksjobbere er alt for høj. Men så længe arbejdsgiversiden forsøger at udnytte ordningen og ansætte på lavere effektivitet - herunder ved at udnytte praktik-mulighederne lige til grænsen, bærer de i høj grad deres del af skylden heri.

Jeg håber som du, at den nye regering vil være åbne for at kigge på lovgivningen omkring fleksjob. Mit håb er i modsætning til dit, at de vil forbedre ordningen - indskærpe retningslinjerne, så det ikke beror på tolkninger. Sikre økonomien for de mennesker, hvis arbejdsevne ulykkeligvis ikke gør det muligt at arbejde på fuld tid.

Kontakt
Redaktionschef for A4 Medier

Iver Houmark Andersen
[email protected]
+45 27277661

Jobannoncer

[email protected]
+45 7174 7377

Kommercielt samarbejde

Jesper Berg
[email protected]
+45 93990460

A4 Medier er en del af A4 Medier Aps
CVR-nr. 31470021
Islands Brygge 32D
DK-2300 København S

Ansvarshavende chefredaktør

Nicolai Kampmann
[email protected]"


Annoncering

Forretningsbetingelser