Analyse:

Finansministeriet ved reelt ikke, om strukturerne er forbedret

14. nov 2018
Flere reformer af arbejdsmarkedet har ifølge de økonomiske ministerier nedbragt ledighedens langsigtede niveau den såkaldte strukturelle ledighed, som er et meget vigtigt nøgletal. Men vi ved faktisk ikke, om den strukturelle ledighed er faldet. Tværtimod kan den faktisk være steget i de senere år, skriver senioranalytiker.

 

Finansministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet forsøger ofte at beregne den underliggende tendens bag aktuelle stigninger og fald i ledigheden. Det gør de ved at beregne det strukturelle ledighedsniveau – altså ledighedens niveau på lang sigt, som er et vigtigt nøgletal. Det er dette strukturelle niveau, som man har forsøgt at forbedre med de senere års reformer af for eksempel dagpenge og kontanthjælp.

Finansministeriets fortælling om den strukturelle ledighed er, at den er faldet støt siden 00’erne. Det bruger ministeriet ofte til at argumentere for, at de gennemførte reformer har virket. Men faktisk er det slet ikke sikkert, at den strukturelle ledighed er faldet.

I Danmark har vi nemlig to officielle tal for ledigheden. Og den strukturelle ledighed er kun faldet, hvis man ser på den ene af ledighedsopgørelserne – den registerbaserede ledighed.

Den strukturelle ledighed er derimod steget, hvis man ser på den anden ledighedsopgørelse – Arbejdskraftsundersøgelsen (AKU-ledigheden) fra Danmarks Statistik.

Registerledigheden er en dansk konstruktion, hvor man optæller alle, som i de offentlige ydelsesregistre står som modtagere af dagpenge eller kontanthjælp og som jobparate.

AKU-ledigheden er den internationalt anbefalede metode, hvor man spørger et stort udsnit af danskerne, om de har søgt job inden for de seneste uger, og om de er klar til at starte i job.

Da det er uvist, om den strukturelle ledighed er steget eller faldet, kan man ikke bruge udviklingen til at sige noget om virkningen af de senere års reformer. Jon Nielsen, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
 

Vores bagvedliggende beregninger viser, at AKU-ledigheden bedst afspejler, hvor presset arbejdsmarkedet er. Nationalbanken, Vismændene og Danmarks Statistik har tidligere vist det samme. Strukturledigheden beregnes som det niveau, ledigheden ville have, hvis presset på arbejdsmarkedet var neutralt. Derfor tyder de bagvedliggende beregninger på, at den strukturelle AKU-ledighed bedst afspejler det strukturelle ledighedsniveau.

Stigningen i den strukturelle AKU-ledighed ser ud til at være et resultat af finanskrisen. Derfor er det nærliggende at tro, at vi også vil se den strukturelle AKU-ledighed falde, hvis opsvinget varer ved, og vi fastholder et moderat pres på arbejdsmarkedet. For det kan skabe plads til nogle af dem, som tæller med i AKU-ledigheden, men ikke nødvendigvis optræder i registertallene.

Dermed taler vores beregninger for, at man ikke skal være så bange for at få lidt ekstra pres på arbejdsmarkedet. Det er naturligvis sagt med et forbehold, for også her er det begrænset, hvad vi kan konkludere ud fra de strukturelle skøn.

Kontakt
Redaktionschef for A4 Medier

Iver Houmark Andersen
[email protected]
+45 27277661

Jobannoncer

[email protected]
+45 7174 7377

Kommercielt samarbejde

Jesper Berg
[email protected]
+45 93990460

A4 Medier er en del af A4 Medier Aps
CVR-nr. 31470021
Islands Brygge 32D
DK-2300 København S

Ansvarshavende chefredaktør

Nicolai Kampmann
[email protected]


Annoncering

Forretningsbetingelser