Erfaringer fra Metrobyggeriet:
Fagforening vendte alt på hovedet så meldte udlændingene sig ind

1642
»Lige løn til alle!!« står der på banneret, som bliver holdt af metroarbejdere fra Polen, Rumænien, Italien og Portugal. Foto: Privatfoto.
21. dec. 2017 22.00
Da byggeriet af metroen i København var på sit højeste, havde omkring 30 procent af de udenlandske arbejdere meldt sig ind i fagforbundet 3F. Det er et gennembrud i forhold til at organisere migrantarbejdere i Danmark. Her er opskriften.

Lige siden de østeuropæiske bygningsarbejdere begyndte at komme til Danmark med udvidelsen af EU i 2004, har fagforbundet 3F forsøgt at få dem til at melde sig i fagforening, men uden den store succes. Lige indtil bygget af metroen i København. Her er det lykkedes Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening (BJMF) under 3F at organisere omkring 30 procent af de udenlandske arbejdere.