LO blev dannet allerede i 1898. I 1952 kom FTF til ud fra et ønske om en politisk neutral hovedsammenslutning, der ikke havde politiske bånd til et bestemt parti, som LO havde til Socialdemokratiet (S).

LO’erne talte nedsættende om ’pen- og blækhusarbejdere’, mens FTF’erne heller ikke var for fine til at beskrive LO’erne som røde gummistøvler. Senest i 1972 blev AC (i dag Akademikerne) skabt ved en fusion.

Hovedorganisationerne har altså faste rødder, men de har haft forskellige roller og funktioner over tid. Vi kan tale om flere roller: forhandler-, korporatisme-, lobbyist- og servicerollen.

Vægten mellem rollerne har gennem tiden ændret karakter. Tidligere havde LO en direkte forhandlerrolle med DA (Dansk Arbejdsgiverforening), mens FTF aldrig har haft aftaleretten på vegne af medlemmerne. Men udviklingen i aftale- og forhandlingssystemet har betydet, at LO (og DA) ikke længere har en direkte rolle i forhandling af overenskomster. Korporatisme-rollen toppede omkring 1980.

I dag har hovedorganisationerne ikke den samme privilegerede adgang til politiske beslutningsprocesser. Laust Høgedahl og Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforskere ved Aalborg Universitet

Meget taler for, at fusionen bliver vedtaget. Måske midt i en storkonflikt-tid for den offentlige sektor. Det bagtæppe tilsiger at stå sammen og vise solidaritet. Bliver det et nej, vil der blive udløst et større opbrud i de kendte strukturer; på kryds og tværs vil der blive bevægelser.

Det er ikke nok med rødder. Nu skal der fødder til, hvis det skal være slut med opdeling i 'rigtige arbejdere' og 'pen- og blækhusarbejdere' og med modsætninger mellem privat og offentligt ansatte. Men så må fusionen ikke fuse ud.

Analysen er skrevet af eksterne skribenter og er ikke udtryk for Ugebrevet A4's holdning.

Analyse: Får fagbevægelsen et nyt flagskib?

Interesseret i et abonnement på A4 Aktuelt? - KLIK HER!

Prøv 14 dage for 0 kr. - ingen binding eller kreditkort

Analyse:
Får fagbevægelsen et nyt flagskib?