Analyse:

Djøfernes jerngreb

17. apr 2018
Jurister, økonomer og andre akademikere har den offentlige sektor og politikerne i et jerngreb. Det er på høje tid, at politikerne udfordrer blandt andre embedsmændene i Moderniseringsstyrelsen. Hvis den nuværende kurs fortsætter, så bliver den rationelle økonomistyring kun stadig mere irrationel, skriver chefredaktøren for Netavisen Pio.


»Djøf'erne, bureaukratiet og new public management er en kæmpe gevinst for Danmark.«

Det kunne man fornyelig læse i et debatindlæg fra danske topforskere i et konkurrerende ugebrev.

Jeg har selv et djøf-medlemskab (Djøf er en fagforening for nogle grupper af akademikere blandt andre jurister og økonomer, red.) og kunne ved første øjekast ikke være det mindste uenig med topforskerne.

Vi har brug for knalddygtige embedsmænd, der kigger bekymret på udgifter og presser på for at øge effektiviteten i den offentlige sektor. Hatten af for de individer, der udfører den slags arbejde. De kommer aldrig til at vinde store popularitets-konkurrencer ved familiesammenkomsterne.

Stram udgiftsstyring er en forudsætning for politiske prioriteter og udvikling af fremtidens velfærd.

Teknokraterne er de sidste, vi skal have ondt af

Danmarks ypperlige regnedrenge og kompetente teknokrater er afgørende for vores samfund, men det betyder bare ikke, at teknokratiet er ufejlbarligt; at det er hævet over kritik eller at Moderniseringsstyrelsen har en karakter, som man ikke bør sætte spørgsmålstegn ved.

Vi skal hverken have ondt af teknokratiet eller de mennesker, der arbejder dér. Jens Jonatan Steen, chefredaktør for Netavisen Pio


Det er ellers lidt det indtryk, man får, når innovationsminister Sophie Løhde (V) på Twitter skriver:

»Moderniseringsstyrelsen er meget ofte 'prügelknabe' for nærmest alt der går skidt i den off sektor.«

Eller når Moderniseringsstyrelsens direktør Poul Taankvist i Politiken beskriver sin egen arbejdsplads som følger:

»Myterne om Moderniseringsstyrelsen og misforståelserne om motiverne hos dens dygtige medarbejdere florerer desværre i stor stil.«

Vi skal hverken have ondt af teknokratiet eller de mennesker, der arbejder dér, selvom røgsløret fra topforskerne, ministeren og direktøren kunne vildlede os i den retning. 

Teknokratiet får sin egen dagsorden

I takt med at teknokraternes indsigt, agtelse og kompetence stiger, så svækkes og udviskes de politiske mandater. Teknokratiet begynder at forfølge sin egne interesser, skabe sine egne dagsordener og arbejde mere for, hvad det selv tror på, end hvad politikerne beder dem om. Det bliver en magt i magten. 

Problemet er således ikke dygtige embedsmænd – problemet er dygtige embedsmænd, der dyrker deres egen verdens forestilling og ser sig blinde på simple løsninger, hvor man overvurderer potentialet i 'McKinseyfiseringen' af vores samfund, hvor konsulenterne sættes i spidsen for udviklingen af velfærdssamfundet.

Sådan har det også været under overenskomstforhandlingerne, hvor blandt andet Moderniseringsstyrelsen har bekræftet teknokratiets egen interesse.

For nemheds skyld kan man kalde det for ’Moderniseringsstyrelsen talfinte’, som består i et postuleret  ’løngab’, der udvikles som begreb for at lægge et massivt pres på de offentligt ansatte.

Som statens topforhandler har Sophie Løhde insisteret på, at udviklingen mellem offentlige og private lønninger skal måles i forhold til 2008. Og det var næppe et helt tilfældigt valg.

Moderniseringsstyrelses talfinte

Hvis man gerne vil vise en forskel i lønudviklingen mellem ansatte i den offentlige og den private sektor, så er 2008 det udgangspunkt, der skiller sig suverænt mest ud med en højere lønudvikling til de offentlige. Det er en slags statistisk skudår.

Enhedslisten: Luk Moderniseringsstyrelsen

Faktisk har en analyse fra tænketanken Kraka vist, at netop året 2008 er det mest fordelagtige år set fra et arbejdsgiversynspunkt:

»Der er ingen udgangspunkter, hverken før eller efter 2008, der giver så højt et opgjort løngab som 2008,« skriver Kraka.

Tænketanken konkluderer derfor, at »med dette udgangspunkt for beregningen af løngab står lønmodtagerne i en særligt svær forhandlingssituation.«

Mens man i 70’erne udråbte velfærdens frontmedarbejdere som en hindring for udvikling, så frygter jeg, at velfærdens teknokrater i 10’erne kan blive en endnu større hindring. Jens Jonatan Steen, chefredaktør for Netavisen Pio

Når Moderniseringsstyrelsen insisterer på at snakke lønudvikling fra  2008 frem for alle andre år i historien, så er det ikke for at tegne et fyldestgørende billede af, hvordan lønudviklingen rent faktisk har været i den offentlige sektor, sådan som idealerne ellers fortæller os, at teknokratiet burde fungere ud fra.

Moderniseringsstyrelsen udpeger netop 2008, fordi embedsmænd i styrelsen er drevet af egne ideer om, hvad der er bedst for samfundsudviklingen.

Et fælles ansvar at udfordre teknokratiet

Vi kommer ikke til at miste behovet for kompetente statskundskabere eller økonomer lige foreløbig, men vi har et massivt behov for at udfordre deres konforme faglighed, deres evindelige standardløsninger og deres omsiggribende magtfuldkommenhed. 

De hverdags-udfordringer, som pædagoger, lærere og sygeplejersker står over for hver eneste dag, kræver mere end vi som djøf'ere kan løse fra skrivebordet.

Hvis den nuværende kurs fortsætter, så bliver den rationelle økonomistyring kun stadig mere irrationel. Resultatet vil være et dårligt resultat for os alle sammen i form af lavere effektivitet, større mistillid og manglende politisk prioritering.

Hvis vi skal tage de næste evolutionære skridt med velfærdssamfundet, så kræver det en samfundsudvikling, hvor de demokratiske repræsentanter - altså politikerne - genrejser deres politiske mandat, hvor det, at teknokratiet har egne interesser, bliver accepteret som en grundpræmis; og både medarbejdere og borgerne bliver sat i front for udviklingen af fremtidens velfærdssamfund.

Mens man i 70’erne udråbte velfærdens frontmedarbejdere som en hindring for udvikling, så frygter jeg, at velfærdens teknokrater i 10’erne kan blive en endnu større hindring.

Det er en fælles samfundsudfordring at udfordre teknokratiet.

Analysen er skrevet af en ekstern skribent og er ikke udtryk for Ugebrevet A4's holdning. 

Kontakt

Redaktionen
[email protected]

Redaktionschef for A4 Medier

Iver Houmark Andersen
[email protected]
+45 27277661

Jobannoncer

[email protected]
+45 7174 7377

Kommercielt samarbejde

Jesper Berg
[email protected]
+45 93990460

A4 Medier er en del af A4 Medier Aps
CVR-nr. 31470021
Islands Brygge 32D
DK-2300 København S

Ansvarshavende chefredaktør

Nicolai Kampmann
[email protected]


Annoncering

Forretningsbetingelser