Det skal du tjekke, inden du skifter pensionsselskab

201906201053585920_400
Er din pensionsordning oprettet før 2007, kan du måske allerede begynde at trække pengene ud, når du bliver 60 år, hvis du drømmer om at gå tidligt på pension. Den ret skal du huske at få med, hvis du skifter. (Modelfoto) Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix
16. jul. 2019 08.00
Tjek din nuværende og kommende pensionsordning godt efter i sømmene, inden du skifter. Det kan koste dig både penge og rettigheder, hvis du ikke er opmærksom.

Overvejer du at skifte dit pensionsselskab ud med et, der investerer grønnere, eller som historisk har givet et højere afkast?

Har du en privat pensionsordning, står det dig frit for at shoppe rundt mellem de forskellige selskaber. Men der er flere steder, du skal være opmærksom.

- Ellers risikerer du at miste både penge og rettigheder, påpeger Søren Andersen, der er uvildig pensionsrådgiver og stifter af FPension.

Først skal du tjekke, om du har en ældre pensionsordning med garantirente. Det vil sige, at du er sikret eksempelvis 4,5 procent i rente - uanset hvordan det ellers går med markedet.

- Sådan en ordning er ekstremt mange penge værd. Og den mister man, hvis man skifter selskab, siger Søren Andersen.

Bliver du tvunget til at skifte pensionsordning - for eksempel i forbindelse med et jobskift - skal du kræve, at dit depot bliver i den gamle ordning. Således er det kun fremtidige indbetalinger, du ikke får den faste rente på.

Derudover skal du være opmærksom på, at der kan være forskel på, hvornår du kan begynde at bruge af din opsparing.

Er ordningen oprettet før 2007, kan du måske allerede begynde at trække pengene ud, når du bliver 60 år - alternativt er det typisk tre til fem år før din folkepensionsalder.

- De rettigheder kan flyttes med videre til et nyt selskab, men du kan ikke være sikker på, at det sker automatisk. Så sørg for at få dem med, siger Søren Andersen.

Du skal også tage et grundigt kig på de forsikringer, der følger med pensionsopsparingen - herunder tabt erhvervsevne og dødsfald, fastslår Morten Bruun Pedersen, der er seniorøkonom hos Forbrugerrådet Tænk.

- Det er ikke noget, folk tænker så meget over, men det er en vigtig del af pensionsordningen. Så man skal kigge efter, om forsikringerne er i orden, siger han.

Også de årlige omkostninger, som pensionsselskabet tager, bør spille ind. For selv om en halv procent ekstra i ÅOP - altså årlige omkostninger i procent - ikke lyder af meget, kan det løbe op.

- Med renters rente-effekt over 30-40 år, så er det altså ikke håndører, fastslår seniorøkonomen.

En tommelfingerregel er, at en ÅOP, der er 0,5 procent højere, koster cirka to år ekstra på arbejdsmarkedet, hvis du er i starten af dit arbejdsliv og vil have det samme udbetalt.

Har du en arbejdsmarkedspension, som du ikke selv kan flytte på, behøver du ikke at sidde på dine hænder, hvis du ønsker forandringer.

Du kan for eksempel gøre din indflydelse gældende ved at gå til generalforsamlinger eller få plads i bestyrelsen, foreslår Morten Bruun Pedersen.

/ritzau fokus/