Vi befinder os i en periode med en historisk kraftig stigning i arbejdsstyrken, som ikke er set mage til, siden kvindernes indtog på arbejdsmarkedet.

Arbejdsstyrken er steget med cirka 130.000 personer siden 2013 og nåede i 2017 over tre millioner personer for første gang nogensinde. Og der er udsigt til en stigning på godt 80.000 personer fra 2017 til og med 2020.

En stor del af den stigende arbejdsstyrke skyldes, ud over effekterne af konjunkturforbedringen, gennemførte reformer. Effekterne af disse reformer er endnu ikke slået fuldt igennem og vil derfor også øge arbejdsstyrken yderligere i årene efter 2020.

Beskæftigelsen er nu endelig ved at have indhentet det tabte fra finanskrisen. Og potentialet for fortsat fremgang er altså til stede.

Intet generelt problem med at skaffe folk

Der er ingen generelle rekrutteringsproblemer. Den seneste rekrutteringsundersøgelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) fra efteråret 2017 viser, at tre fjerdedele af virksomhederne, der har haft behov for at rekruttere, har fået den arbejdskraft, de søgte.

Mangel på arbejdskraft fylder også fortsat relativt lidt på det samlede arbejdsmarked. Mette Hørdum Larsen, økonom i LO

I 2008 bundede arbejdsløsheden på godt 2,5 procent. Ledigheden er faldet jævnt i løbet af opsvinget, men ikke i samme tempo, som beskæftigelsen er steget. Det skyldes den betydelige udvidelse af arbejdsstyrken, hvilket kan tilskrives over 80 procent af beskæftigelsesfremgangen fra 2013 til 2017. Se figur 2.

Bruttoledigheden dækker desuden ikke alle arbejdsløse. Der er også andre, der reelt er arbejdsløse, men som ikke registreres ledige. Det kan for eksempel være kontanthjælpsmodtagere, der visiteres som ikke-jobparate. Det omfatter også personer, der ikke har ret til at modtage kontanthjælp eller dagpenge, eksempelvis på grund af ægtefælles indkomst, manglende medlemskab af a-kasse eller fordi, de har opbrugt dagpengeretten.

Ifølge Arbejdskraftundersøgelsen, som omfatter disse personer, er der fortsat cirka 50.000 arbejdsløse, som reelt er uden arbejde, og som aktivt søger arbejde, men ikke indgår i den registrerede ledighed. Tager man højde for disse personer er der aktuelt knap syv arbejdsløse for hver nyopslået stilling i Jobnet. Det er betydeligt lavere end under krisen. Men det er stadig over niveauet fra før krisen, hvor der var omkring eller lidt under 4,5 arbejdsløse pr. nyopslået stilling.

Sidst men ikke mindst er der mange beskæftigede, som ønsker at arbejde mere.

En analyse fra LO i efteråret 2017 viser, at cirka 200.000 beskæftigede (eksklusiv studerende) har et ønske om at arbejde mere. Af disse personer er der et ønske om gennemsnitligt at øge arbejdstiden med godt 10 timer. Det svarer til cirka 53.000 fuldtidspersoner. Det understreger et fortsat stort potentiale for øget beskæftigelse i arbejdsstyrken.

Intet lønpres

Kraftigt tiltagende lønvækst er ét af de vigtigste signaler om, at der mangler arbejdskraft. Lønstigningerne er fortsat moderate med en lønvækst på 2,3 procent for hele 2017 og 2,3 procent i 1. kvartal 2018. Lønudviklingen har desuden været nogenlunde stabil siden 2015.

Det afspejler sig altså også i lønudviklingen, at der ikke er et generelt pres på arbejdsmarkedet. Der er udsigt til tiltagende lønstigninger de næste år, men der er tale om en normalisering i takt med konjunkturudviklingen.

Analysen er skrevet af en ekstern skribent og er ikke udtryk for Ugebrevet A4's holdning.

Analyse: Der er IKKE generel mangel på hænder

Interesseret i et abonnement på A4 Aktuelt? - KLIK HER!

Prøv 14 dage for 0 kr. - ingen binding eller kreditkort

Analyse:
Der er IKKE generel mangel på hænder