Analyse:
Chefer sorterer kvalificerede handicappede fra

Aalborg_Uni_folk
"Arbejdsgiverne frasorterer personer med handicap i ansættelsesprocessen og går dermed potentielt glip af en værdifuld arbejdskraft." Det skriver forskerne (fra venstre) Thomas Bredgaard , Ditte Shamshiri-Petersen og Cecilie Krogh. Foto: Aalborg Universitet.
11. aug. 2019 09.00
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].
Arbejdsgiverne frasorterer ifølge ny undersøgelse kvalificerede og motiverede handicappede, når de søger job. Det virker paradoksalt nu, hvor der er mangel på arbejdskraft i flere brancher. Det konstaterer tre forskere.

Vi har i Forskningscenter for Handicap og Beskæftigelse undersøgt arbejdsgivernes villighed til at ansætte kvalificerede og motiverede personer med bevægelseshandicap.

Der er ifølge de seneste opgørelser knap 300.000 personer i Danmark, som angiver at have et bevægelseshandicap, forstået som en funktionsnedsættelse, der giver problemer med arme, hænder, ben, fødder, ryg og/eller nakke. Af disse er 56 procent i beskæftigelse, 39 procent uden for arbejdsstyrken og de resterende 5 procent i ledighed.

Vi ved fra tidligere undersøgelser, at de fleste personer med funktionsnedsættelser, som står uden for arbejdsstyrken ønsker at få en tilknytning til arbejdsmarkedet, men at mange oplever, at blive frasorteret i ansættelsesprocessen.

Tidligere undersøgelser viser desuden, at de fleste arbejdsgivere har positive holdninger til at ansætte personer med handicap, men det kniber med at omsætte holdningerne til handling. Vores undersøgelser viser eksempelvis, at 75 procent af de danske arbejdsgivere erklærer sig enige i, at de har en social forpligtelse til at ansætte personer med handicap, men blot 25 procent af arbejdsgiverne har eller har haft personer med bevægelseshandicap ansat.  

Folk i kørestol bliver fravalgt

Til at undersøge arbejdsgivernes handlinger har vi lavet et såkaldt vignette-studie. I studiet opstiller vi fire forskellige situationer, hvor vi beder arbejdsgiverne vurdere, om de vil ansætte den pågældende person. Alle arbejdsgiverne i undersøgelsen får at vide, at de står i en situation, hvor de skal ansætte en ny medarbejder.

En person har søgt jobbet, og vedkommende fortæller, at hun/han har et par års erfaring inden for området og har den uddannelse, som arbejdsgiveren efterspørger samt, at vedkommende er en positiv, energisk person, som er glad for at tage fra. Dette er en såkaldt kontrol-gruppe. 

Som man kan se af tabellen nedenfor, vurderer 70 procent af arbejdsgiverne, at de sandsynligvis vil ansætte vedkommende.

Dernæst får en del af arbejdsgiverne i undersøgelsen den tillægsinformation, at vedkommende sidder i kørestol, hvilket kræver nogle tilpasninger på arbejdspladsen. Denne oplysning, om at vedkommende sidder i kørestol, får sandsynligheden for, at arbejdsgiverne vil ansætte vedkommende, til at falde markant.

Der er således blot 22 procent af arbejdsgiverne, som sandsynligvis vil ansætte i denne situation. Det gør ikke den store forskel, om arbejdsgiverne bliver oplyst om, at vedkommende kan søge om økonomisk støtte til tilpasning gennem kommunen, eller at jobcenteret anbefaler at ansætte vedkommende. I disse to situationer vil henholdsvis 30 procent og 22 procent ansætte vedkommende, som man kan se i tabellen. 

Det er altså oplysningen om, at jobansøgeren sidder i kørestol, og at det kræver mindre tilpasninger på arbejdspladsen, som har størst negativ betydning for arbejdsgivernes villighed til at ansætte.

Selv når vi tager højde for - om arbejdspladsen har jobfunktioner til personer, der sidder i kørestol og er fysisk tilgængelig for kørestolsbrugere - er der markant færre arbejdsgivere, som vil ansætte personen med handicap. Og dette er i øvrigt det samme blandt de arbejdsgivere, der ellers er enige i, at de har en social forpligtelse til at ansætte personer med handicap.

Det er svært ikke at tolke som, at arbejdsgiverne frasorterer personer med handicap i ansættelsesprocessen og går dermed potentielt glip af en værdifuld arbejdskraft. 

I det lys er det opløftende, at den tidligere regering forpligtede sig på en målsætning om, at flere personer med svære funktionsnedsættelser skal i arbejde, og at den nuværende regering også nævner ambitionen om at forbedre mulighederne for mennesker med handicap i sit forståelsespapir.

Men også her gælder, at der er behov for at gå fra holdninger til handlinger, hvis beskæftigelsen for personer med handicap for alvor skal ændres markant.

Analysen bygger på artiklen ”Disability disqualifies – A vignette experiment on Danish employers’ inclination to hire applicants with physical disabilities” af Ditte Shamshiri-Petersen og Cecilie Krogh (indsendt til Scandinavian Journal of Disability Research).

Thomas Bredgaard er professor MSO (ph.d.) på Center for Arbejdsmarkedsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet (CARMA) og leder af Forskningscenter for Handicap og Beskæftigelse (FHB). Ditte Shamshiri-Petersen er lektor (ph.d.) på Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet og Cecilie Krogh er videnskabelig medarbejder på CARMA og FHB.  

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].