Blogger om pensionsdebat: Hvorfor bliver de syge og reelt uarbejdsdygtige endnu engang glemt?

5. maj, 15:28
Hvorfor løber ”de nedslidte” både politisk og mediemæssigt med hele opmærksomheden, mens mennesker med kroniske lidelser eller handicap og varigt nedsat arbejdsevne nærmest ikke værdiges et blik?

Lisbeth Riisager er cand.mag., forfatter og redaktør af bogantologierne "Hvad i alverden er meningen?" (2011) og "Et liv i andres hænder" (2014).

HVORFOR GIVER ET FOLKETINGSFLERTAL stor opmærksomhed på en uspecificeret gruppe af ”nedslidte”, samtidig med at det samme flertal fortsat ”glemmer” titusindvis af dokumenteret syge og mennesker med handicap, som er reelt uarbejdsdygtige?

Hvorfor kræver så mange folketingspolitikere, at ”nedslidte” skal have ”ret” til en seniorpension og ikke igennem en visitationsproces med lægelige udredninger og arbejdsprøvninger, samtidig med at de samme politikere ikke vil sørge for, at titusindvis af uarbejdsdygtige, dokumenteret syge og mennesker med handicap skal sikres en værdig visitationsproces?

Det er tilsyneladende ”synd for” dem, der er nedslidte, hvis de ikke får pension, mens retorikken siden daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksens (S) reform af førtidspension har været, at det er ”synd for” de syge og dem med handicap, hvis de får førtidspension?

Og hvorfor har store dele af pressen givet Mette Frederiksens (S) pensionsudspil og nu også VLAK-regeringens nye pensionsaftale med Dansk Folkeparti og De Radikale så stor opmærksomhed, men tier fortsat om de virkeligt syges forhold? Hvorfor spørger man fortsat ikke partierne i Folketinget, hvad de har tænkt sig at gøre for dem, der er kommet i klemme i reformerne af førtidspension, fleksjob, sygedagpenge og kontanthjælp? De er da også en slags mennesker, ikke sandt?

JEG SIDDER ENDNU ENGANG tilbage med en erfaring af, at der sandelig gøres forskel på mennesker i dette land. Det store folketingsflertal koncentrerer sig ikke om dem, der reelt er syge og uarbejdsdygtige uanset alder eller tidligere arbejdsevne. De koncentrerer sig i stedet om dem, der stadig kan noget, og som har været i stand til at arbejde i mange år.

Det ligner også en indirekte indrømmelse af, at visitationsprocessen ifølge reformlovgivningen om førtidspension, fleksjob, sygedagpenge og kontanthjælp er blevet et monster, som piner og plager mennesker i stedet for at hjælpe dem i rette tid.

Derfor havde det været det rigtige at gøre at ændre generelt på lovgivningen om disse ordninger og dermed sikre, at alle ville blive behandlet sagligt, værdigt og menneskeligt, hvis de fik brug for systemets hjælp. Også de såkaldt nedslidte.

Men hverken Socialdemokratiet eller regeringen vælger en solidarisk løsning. Regeringens aftale med Dansk Folkeparti og De Radikale er dog mindre uretfærdig og usolidarisk, end Socialdemokratiets var, for så vidt angår, hvem der skal drage gavn af den, skulle den blive vedtaget af det kommende Folketing. Regeringen har jo nu lagt op til, at det alene handler om en individuel vurdering af arbejdsevnen samt et krav om at have været på arbejdsmarkedet i 20-25  år i noget, der svarer til mindst 27 timers arbejde ugentligt. Socialdemokratiet havde krævet over 40 års forudgående arbejde og et udefineret tilhørsforhold til bestemte faggrupper.

Hvem der så skal vurdere, hvem der er berettiget til regeringens seniorførtidspension, har forligskredsen udskudt til efter folketingsvalget. Det burde de have præciseret allerede nu, for det er aftalens akilleshæl.

DET PROVOKERER MIG, at der er så stor forskel på, hvordan man politisk vælger at betragte sine vælgere. Nogen giver man al opmærksomheden; andre værdiger man ikke et blik. Hvorfor kan regeringen i løbet af få måneder komme op med en relativt generøs aftale om seniorførtidspension, når den og dens forgængere ikke har villet ændre noget fundamentalt i reformen af førtidspension og fleksjob trods mange og velbegrundede kritiske protester siden 2012?

Det er ganske vist et lille plaster på såret, hvis det forholder sig, som Fagbladet 3F skrev 4. maj, at regeringens nye seniorpensionsaftale i realiteten mere vil redde nogen af de mange syge mennesker, som i dag svigtes under reformlovgivningen om og forvaltningen af sygedagpenge, kontanthjælp, ressourceforløb, fleksjob og førtidspension, end den vil gavne seniorer, der nu er i beskæftigelse.

De skriver, at en stor part af de personer, som over seks år vil være på den nye seniorpension, allerede
vurderes at være på en anden offentlig overførselsindkomst – det være sig fleksjob, ledighedsydelse, sygedagpenge eller jobafklaring, ligesom en del af dem vil være personer, der også i dag opfylder kriterierne for at få førtidspension eller seniorførtidspension. Og dertil kommer, at den nye seniorpensionsaftale indeholder en ret til fastholdelsesfleksjob for pensionsaftalens målgruppe. Det er godt.

Men hvorfor skal de mest syge nøjes med de smuler, de kan få via den nye aftale om seniorførtidspension? Den aftale kan redde nogle af de syge, men griber jo ikke direkte ind i de respektive, generelle lovgivninger om netop førtidspension, fleksjob, sygedagpenge og kontanthjælp, så alle kan blive behandlet værdigt.

NU HAR DE MEST syge og mest uarbejdsdygtige her til lands altså ventet længe nok på værdige ændringer af de nævnte fire lovgivninger.

Jeg opfordrer derfor pressen til at huske disse grupper af borgere, se dem, skrive om dem og gå kritisk journalistisk til værks over for det politiske folketingsflertal.

Jeg opfordrer også folketingsflertallet: Se nu disse grupper af borgere, lyt til dem, kom med nogle værdige løsninger – og stop så den grimme forskelsbehandling.

Kontakt
Redaktionschef for A4 Medier

Iver Houmark Andersen
[email protected]
+45 27277661

Jobannoncer

[email protected]
+45 7174 7377

Kommercielt samarbejde

Jesper Berg
[email protected]
+45 93990460

A4 Medier er en del af A4 Medier Aps
CVR-nr. 31470021
Islands Brygge 32D
DK-2300 København S

Ansvarshavende chefredaktør

Nicolai Kampmann
[email protected]


Annoncering

Forretningsbetingelser