MÅNESKINSARBEJDE:
Ansatte skal gå fra dag til nattejob uden varsel

2349
Fra dag- til nattearbejde uden varsel. Det kan blive vilkårene for socialpædagoger og socialrådgivere, hvis Randers Kommune får lov at gennemføre et forsøg med at fravige overenskomster. Foto: Helle Arensbak/Polfoto
25. aug. 2014 12.58
Uden at få besked lang tid i forvejen skal man kunne gå fra at arbejde om dagen til at være nattevagt. Sådan vil Randers Kommune gerne have det for sine ansatte. I fagbevægelsen ryster man på hovedet af kommunens plan og kalder den noget pjat.

Randers Kommune forsøger nu at gøre alvor af det, der længe har været en våd drøm hos mange arbejdsgivere: at kunne flytte medarbejdere fra eksempelvis at arbejde fast om dagen til arbejde om natten uden at skulle varsle det måneder i forvejen. Den østjyske kommune vil som et forsøg køre uden varsler.