Der er sat 45 millioner kroner af til det sociale frikort, som skulle give udsatte borgere mulighed for at tage småjob. Indtil videre er pengene mest gået til it-løsninger. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Socialpolitik:

Socialt frikort koster millioner: Kun ni udsatte borgere benytter det

15. apr, 5:30
Det sociale frikort er kommet skidt fra start. Blot ni udsatte borgere bruger ordningen, som koster millioner. Liberal Alliance har skabt et bureaukratisk monster, mener Socialdemokratiet.

Tanken var god: Der skulle skabes en let og enkel mulighed for, at socialt udsatte kunne tage småjob og tjene 20.000 kroner årligt uden at betale skat eller blive modregnet i deres ydelser. Men det sociale frikort har fået en ualmindelig sløj start.

Fra frikortet blev en realitet ved årsskiftet og frem til den 1. april, er der kun udstedt 190 frikort i hele landet. Og værre endnu: Blot ni borgere har rent faktisk udført arbejde på ordningen. Det viser en aktindsigt, som A4 Medier har fået i Børne- og Socialministeriet.

Liberal kronjuvel

Der er sat 45 millioner kroner af til  et to-årigt forsøg med det sociale frikort, heraf 14 millioner kroner til en it-løsning, otte millioner til visitation og klagebehandling i kommuner og Ankestyrelsen, samt to millioner kroner til evaluering af forsøget. Målsætningen er, at 4.000 socialt udsatte skal arbejde på ordningen.

Det sociale frikort har været kronjuvelen i Liberal Alliances socialpolitik, og på nettet kan man finde Facebook-videoer med partiets leder Anders Samuelsen og socialordfører Laura Lindahl, der begge roser ideen.

Socialdemokratiet er derimod langtfra imponeret over tallene:

- Liberal Alliance har skabt et mega-dyrt bureaukratisk monster. Det har ikke været hensigten, men det bliver resultatet af at lave nogle små, individbaserede dryp, i stedet for en solid socialpolitik med tillid til både de udsatte og socialarbejderne, siger Socialdemokratiets socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil til A4 Medier.

S: Pengene skal ikke gå til it og DJØF'ere

Socialordfører Laura Lindahl (LA) mener omvendt, det er for tidligt at sige, at ordningen ikke fungerer:

- For fire måneder siden fandtes ordningen ikke. Først skal kommunerne jo kende ordningen, og så skal de informere borgerne, og borgerne skal overveje det. Så jeg var klar over, at det ikke var oppe at flyve fra første dag, siger hun til A4 Medier.

Mener du, det her er en rigtig måde at bruge pengene på?

- Ja. Der findes masser af projekter i staten og kommunerne, som man kunne droppe, men lige netop det her, som handler om at give udsatte livskvalitet, er en rigtig god måde at bruge skattekronerne på, siger Laura Lindahl (LA).

Det går pengene til

Der er i forbindelse med Aftale om satspuljen på børne- og socialområdet 2018-2021 afsat en ramme på 45 mio. kroner i perioden 2018-2020. Midlerne skal finansiere følgende delelementer:

Til finansiering af IT-løsningen er afsat en ramme på 14 mio. kr. Ved årsskiftet var der brugt 2,6 mio. kroner på udviklingen af systemet, men disse dækker ikke løbende drift.

Til dækning af merudgifter i forbindelse med visitation i kommunerne samt klagebehandling i kommuner og Ankestyrelsen er afsat en ramme på 15 mio. kr.

Til dækning af umiddelbart skattemæssigt mindreprovenu er afsat en ramme på 10 mio. kr.

Til dækning af manglende modregning i sociale ydelser er afsat en ramme på 4 mio. kr.

Til finansiering af evaluering, formidling og forankring af forsøget er afsat en ramme på 2 mio. kr.

Kilde: Børne- og Socialministeriet.

Den socialdemokratiske ordfører vil nu holde nøje øje med, om der kommer "et rimeligt forhold mellem udgifterne til frikortet og resultaterne for de socialt udsatte". Ellers bør ordningen skrottes:

- Pengene skal ikke gå til it-løsninger og djøf'ere, der flytter papirer rundt. LA har skabt et sindrigt kontrolsystem, som ikke gavner de udsatte. Det er bedre at give pengene til de væresteder, hvor de udsatte kommer og stole på, at dem ude i virkeligheden ved, hvordan pengene gør mest gavn, siger socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

Brug for mere kendskab

Loven om det sociale frikort er finansieret af satspuljen og har fået støtte fra samtlige partier i Folketinget. I høringsprocessen støttede Rådet for Socialt Udsatte overordnet idéen om et socialt frikort, men på baggrund af de nye tal mener rådets formand, Jann Sjursen, ikke, at ordningen fungerer perfekt:

- Ni borgere er bestemt ikke mange, så nu er der brug for en indsats for at få kendskabet udbredt til kommuner og virksomheder. Det kan kun gå for langsomt, siger han.

20171231-122340-L-1920x1277we
Det sociale frikort er - trods en skidt start - en god måde at bruge penge på, mener Liberal Alliances socialordfører Laura Lindahl. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Jann Sjursen vil gerne skabe nogle mødesteder - eksempelvis job-børser - på væresteder og sociale organisationer, hvor de udsatte færdes. Og så skal forsøgsperioden udvides fra to til fire år.

- Hvis vi skal nå målet om, at 4.000 i den her målgruppe skal arbejde på det sociale frikort, kan vi lige så godt med det samme udvide forsøgsperioden. Ellers risikerer man, at forsøget falder til jorden med et brag, siger Jann Sjursen.