Dato: 07-11-2005

Danskerne vil betale højere skat

Danskerne vil gerne betale mere i skat til velfærd i deres egen kommune, viser en ny Gallup-måling. Selv Venstres og konservatives vælgere siger ja tak til højere skat og nej til nedskæringer på den offentlige service. Flere forskere tvivler på, at skattestoppet holder efter valget.

FOLKEKRAV Et landspolitisk skattestop forhindrer ikke vælgerne i at forvente bedre service af deres lokale rådhus. En Gallup-måling foretaget for Ugebrevet A4 viser, at et stort flertal på 65 procent af alle vælgere er villige til at betale flere skattekroner til kommunal velfærdsservice. Næsten alle – 96 procent – nægter at spare på skoler, børnehaver og ældrepleje. Undersøgelsen varsler et kommunalt stormløb mod regeringens skattestop efter valget, vurderer Peter Nannestad, professor i offentlig økonomi og politik på Aarhus Universitet.

»Regeringen gør klogt i at sove med støvlerne på og gøre sig klart, at skattestoppet kommer under pres – og presset kan godt blive så stort, at det kan blive svært at holde,« advarer Peter Nannestad.

Det gælder ikke mindst, hvis Venstre-borgmestrene står stærkt på landkortet efter kommunalvalget, fordi det vil være sværere for regeringen at afvise partifællers pres for øgede kommunale udgifter end socialdemokratiske borgmestre, der råber på flere penge.

Også formanden for Velfærdskommissionen, økonomiprofessor Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet, tolker Ugebrevet A4’s Gallup-måling som udtryk for et alvorligt pres på skattestoppet:

»Det er helt sikkert, at presset for velfærdsservice og forbedringer er stort, og hvis man overordnet vælger en strategi, der satser på en stram styring, så skaber man et stigende spænd imellem krav og forventninger – og hvad der faktisk kan leveres over skranken til borgerne ude i kommunerne,« vurderer Torben M. Andersen.

Uanset partifarve står de lokale politikere over for et massivt folkekrav om flere kroner til kommunal velfærdsservice. Et krav, det kan blive mere end svært at honorere i de nye storkommuner, mener professor i offentlig admini-stration ved Roskilde Universitetscenter Bent Greve. Hvis de lokale politikere skal holde sig inden for skattestoppet, er det nemlig utænkeligt, at de kan undgå besparelser i de lokalområder, der har det højeste serviceniveau i dag, fastslår Bent Greve:

»Nogle af de lokale politikere vil altså vågne op efter valget og se, at de kan få svært ved at holde deres valgløfter. Jeg tror, at regeringen – for at sikre skattestoppet – bliver nødt til at stramme endnu mere op for at undgå, at skatten skrider i de nye kommuner,« forudser professor Bent Greve, RUC.

Han mener ikke, det for alvor er gået op for vælgerne, at det skattestop, de stemmer for på landsplan, også betyder stramme rammer for den kommunale service, de gerne vil betale til lokalt.

Ugebrevet A4’s Gallup-undersøgelse afslører en overraskende enighed mellem venstre- og højrefløjsvælgere, når det handler om finansieringen af den kommunale velfærd. I undersøgelsen spørger Gallup et repræsentativt udsnit af vælgerne, om de er villige til at betale mere i skat – forudsat pengene går til en bedre kommunal service i deres egen kommune.

Undersøgelsen viser et ja tak til højere skatter fra:

• Et stort flertal af Venstres (57 procent) og de konservatives (60 procent) vælgere.
• Tre ud af fire af de socialdemokratiske vælgere.
• Næsten alle SF’s og Enhedslistens vælgere.

Selv hvis man spørger vælgerne, om de vil betale mere i skat blot for at sikre det nuværende serviceniveau, er svaret et klart ja. Kun blandt Dansk Folkepartis vælgere er der en vis skepsis over for skattestigninger på det grundlag – 43 procent er direkte imod. Et stort flertal af alle vælgere – 64 procent – er klar til at betale mere for at undgå besparelser.

Professor Bent Greve fra Roskilde Universitets-center peger på, at det decentrale danske skattesystem netop betyder, at borgerne umiddelbart kan se, hvad skatterne går til – og faktisk har valget mellem skatter eller service. Og han tvivler på, at vælgerne i længden vil finde sig i, at et landsdækkende skattestop fratager dem det valg.

Så længe skattestoppet hersker, består den demokratiske udfordring i kommunerne af en prioritering af de skattekroner, der er. Ugebrevet A4 har derfor bedt vælgerne angive, hvor de vil svinge sparekniven, hvis der skal skæres ned i deres egen kommune.

Analysen viser, at vælgerne især foretrækker skat frem for nedskæringer, når det handler om de kommunale kerneydelser som daginstitutioner, ældrepleje og skoler. De tre områder vil under fem procent af vælgerne spare på, hvis de får kniven i hånden ved en kommunal sparerunde. Det gælder alle vælgere, uanset partifarve.

De ekstra skatter skal til gengæld ikke gå til flere sportshaller eller kulturhuse. Næsten halvdelen af vælgerne foretrækker, at nødvendige besparelser rammer kommunens tilskud til kultur og fritid. Næstøverst på vælgernes spareliste ligger veje og offentlig transport, som hver femte vælger mener, man godt kan spare på.

Problemet er, at kultur, fritid, veje og offentlig transport fylder uendeligt lidt på det kommunale budget i forhold til de borgernære ydelser, hvor vælgerne gerne så et serviceløft, siger professor Peter Nannestad, Aarhus Universitet. Derfor er der ingen vej uden om de kommunale kerneydelser, hvis skattestoppet skal holdes efter valget:

»Hvis man kører videre med den samme struktur, som man har haft hele tiden på serviceområdet, så er der ingen stordriftsfordele. Så kan man hente lidt på rådhusene – men hvor meget stordriftsfordel er der i, at man kan nøjes med fire rådhusbetjente i stedet for seks. Der er jo ikke mange penge at hente,« fastslår Peter Nannestad.

Et faktum, de fleste kommunalpolitikere glemmer, når de i øjeblikket fører kommunal valgkamp på store rationaliseringsgevinster efter kommunesammenlægningen. Gevinster, der – som man kan læse andetsteds i denne uges A4 – kan vise sig at blive yderst begrænsede, hvis de kun må ramme administration, indkøb og andre politisk »ufarlige« områder.

Den dag, de nye politikere skal indfri deres løfter om »bedre børnehaver«, »værdig ældrepleje« og »verdens bedste folkeskole«, kommer det til at gøre ondt, enten i de kommunale politikeres troværdighed – eller på skattestoppet, vurderer Peter Nannestad.  Han anser det som et stort problem, at politikerne ikke melder ærligt ud allerede inden valget.

»Vi ved jo godt, hvad det medfører: Man vil harmonisere til højeste fællesnævner og ikke til laveste, og så vil man selvfølgelig få en kolossal opdrift i de kommunale udgifter. Det så man jo også efter kommunalreformen i 1970,« siger professoren.

Især i de nye sammenlagte kommuner vil mange familier efter valget vågne op til besparelser i den lokale folkeskole eller i ældreplejen, fordi nogle nødvendigvis vil tabe, når kommunerne skal harmonisere skatter og serviceniveau. Andre lokalområder vil naturligvis få et serviceløft – men det vil næppe tilfredsstille forældrene i det område, hvor den lokale folkeskole lukker.

»Man skal ind og pille ved både serviceniveau og skattesatser, og det bliver svært de steder, hvor man både skal sænke skatten og give en dårligere service – fordi man skal holde sig til en gennemsnitlig ramme,« siger professor Bent Greve.

Hvor problematisk det kan blive for politikerne i de nye storkommuner at tilgodese vælgernes ønske om flere penge til velfærd, viser eksemplet Vejle.

Den østjyske storkommune skal splejses sammen af storbyen Vejle – med en af landets laveste skatteprocenter på 18,6 procent – og fire landkommuner, hvoraf Jelling har den højeste skatteprocent på 22,4 procent.

Efter valget skal indbyggerne i de fem kommuner betale én fælles skatteprocent, der højst må give samme samlede skatteprovenu som i dag – for ikke at overtræde skattestoppet.

Beregninger fra Realkredit Danmark viser, at det vil give en typisk husejer i Jelling 8.900 kroner mere i lommen efter skat – mens hans nye kommunefælle i Vejle skal af med 12.000 kroner mere i skat næste år. Men det får ikke borgerne i Jelling til at juble på de kommunale valgmøder. De er nemlig ikke interesserede i at spare på skatten, hvis det betyder dårligere børnehaver eller mindre rengøring til de ældre, fortæller Venstre-borgmester Arne Sigtenbjerggaard:

»De siger, kan vi da ikke gøre noget for at bevare den service, vi har? Kan vi ikke bare få lov at beholde den og så betale for den?«

Sammenlægningen har skabt et atypisk slagsmål i Vejle, hvor den siddende SF-borgmester Flemming Christensen lover skattestop, mens Venstres borgmesterkandidat Arne Sigtenbjerggaard kæmper for at få skatten hævet fra 18,6 til 19,8 procent i den nye storkommune. Selv med en månedlig skattestigning på 1.000 kroner i Vejle mener Venstres borgmesterkandidat, det er nødvendigt at forberede vælgerne på, at ikke alle vil få det bedre i en ny storkommune.

»Det vil være naivt at tro på, at det vil være højeste fællesnævner, der er gældende overalt, for det bliver det ikke. Der vil nok være en periode, hvor vi også må sænke servicen lidt hos os på kort sigt, og det vil ikke være særligt velkomment,« forudser Arne Sigtenbjerggaard (V), borgmester i Jelling.

Det er da heller ikke den besked, Flemming Christensen (SF) giver vælgerne. Han lover tvært-imod uændret serviceniveau, skattestop i Vejle og lavere skatter i landkommunerne. Pengene vil han skaffe på 300 nedlagte offentlige stillinger, der i hans regnestykke bliver overflødige, når de fem kommuner bliver til én.

Men det er uærlig valgsnak, mener Socialdemokraternes borgmesterkandidat Leif Skov. Derfor kæmper han også for at få skatten op i Vejle efter valget.

»Det kan ikke lade sig gøre at skære 300 stillinger, uden at i hvert fald de 250 af dem er nogle, der nedsætter servicen for borgerne. Det vil berøre hjemmepleje, børnehaver og skolerne, og det tror jeg altså ikke er borgernes ønske,« siger Leif Skov.

Hvorvidt borgerne virkelig ønsker at løse problemet over skatten vil dog først vise sig i det øjeblik, de faktisk skal til lommerne, mener professor i offentlig økonomi og politik Peter Nannestad:

 »Der er altså grund til en vis sund skepsis her, for hvis man spørger: Vil du ikke godt fremstå som en god og offervillig borger? – så vil alle svare ja,« siger Peter Nannestad.

Også formanden for Velfærdskommissionen påpeger, at den politiske debat og opbakningen til regeringen tyder på, at vælgerne i hvert fald ikke entydigt går ind for skatteforhøjelser.

»Der står ingen steder, at man ikke kan hæve skatterne, hvis det er den prioritering, man laver. Man skal bare gøre sig klart, hvilke konsekvenser det har – på godt og ondt. Den positive side er selvfølgelig, at man så kan finansiere nogle af de ting, folk gerne vil have. Den negative er, at det kan have nogle uheldige virkninger på arbejdsmarkedet og i forhold til globaliseringen,« siger Torben M. Andersen.

Modviljen mod besparelser i kommunernes kerneydelser – og viljen til at betale mere for dem over skatten – går ifølge A4’s måling på tværs af alle samfundslag og aldersgrupper. Og betalingsviljen er paradoksalt nok størst blandt dem, man kunne kalde »yderne« – de 30-59-årige i den erhvervsaktive alder, som i forvejen betaler mest i skat. Syv ud af ti i denne aldersgruppe betaler gerne mere i skat for en bedre kommunal service. De selvstændige er mindst villige til at betale højere skat for mere velfærd.