Jobcentre glemmer de syge
Landets jobcentre bryder reglerne om en tidlig, målrettet indsat for at få de langtidssyge tilbage til arbejdsmarkedet, viser ny undersøgelse blandt 1.504 sygemeldte medlemmer af fagforbundet Fag og Arbejde (FOA). Hver sjette syge måtte vente i mindst 10 uger, før de blev kontaktet af jobcentret.
Gid vi havde sparet mere op
Tre ud af ti ældre fortryder, at de ikke sparede mere op til pensionen. Dem med de mindste pensioner har grund til at ærgre sig. Modregningen i folkepensionens tillægsydelse betyder, at gevinsten ved at spare op er meget lille, siger eksperter.
Svindende opbakning til kongehuset
For 17 år siden gik tre ud af fire danske vælgere ind for monarkiet som styreform i Danmark. Nu er det færre end hver anden, der mener, at vi have monarki som styreform, viser ny undersøgelse. Kongehuset skal finde en ny legitimitet i pagt med befolkningens værdier, mener ekspert.
Bander gør København mere usikker
Bandekrig, gadeuorden og øget terrortrussel gør i dag København til en mere usikker by end for bare få år siden. Det viser en ny international sammenligning af verdens storbyer, der nu sender København fra sin hidtidige topplacering til en 21.-plads på listen.
Fagbevægelsen skal skifte kulør
Fagbevægelsen vil blive styrket af at gøre klimakampen til sin, mener direktør for amerikansk forskningsinstitut, Sean Sweeney. Udover at skabe grønne job og bidrage til at løse klimaproblemerne vil en alliance også puste nyt liv i en hensygnende fagbevægelse, påpeger han.
Opgør om formandspost i EU-kommissionen
Sidste uges valg til Europa-Parlamentet har efter alt at dømme gjort det lettere for den konservative José Manuel Barroso at blive genvalgt som formand for EU-kommissionen. Men selv om de europæiske socialdemokrater gik tilbage ved valget, har de på ingen måde opgivet håbet om at vippe Barroso af pinden.
Prognoser for dansk økonomi er for optimistiske
Det Økonomiske Råds prognoser for dansk økonomi bliver ofte beskyldt for at være for pessimistiske. Ugebrevet A4’s gennemgang af de senere års prognoser viser imidlertid, at rådet har været alt for optimistisk i sine forudsigelser. Heller ikke Finansministeriet rammer plet, når den økonomiske vejrudsigt skal forudsiges.
Lars Løkke sidder med varm kartoffel
LEDER: På onsdag konkluderer Rigsrevisionen efter alt at dømme i en beretning, at det offentlige har betalt for meget for at få privathospitalerne til at overtage patienter. Overbetalingen skyldes især Lars Løkke Rasmussens gøren og laden, da han var sundhedsminister fra 2001 til 2007. Sagen bør få Folketingets medlemmer op af stolene.
Husk, fremtiden er funktionær
Andelen af funktionærer udgør nu 64 procent af den danske arbejdsstyrke. Det skal LO, arbejdsgivere og lovgivere huske på i fremtiden, mener fagforbundet HK, der kræver større opmærksomhed på funktionærerne. Ellers vil det underminere den danske aftalemodel.
Download hele ugebrevet i pdf-format