Slagterilukning er en kniv i ryggen på fagbevægelsen - og landmændene er ved at gøre Ole Wehlast til en fjende

Gitte_Redder_klumme_
30. apr. 2024 06.30
Dette er en klumme. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
KOMMENTAR: Fødevareforbundet NNFs top Ole Wehlast og Jim Jensen er klar til at tage et samfundsansvar, men det er ikke let at få øje på, at Danish Crown og dansk landbrug gør det samme.

Det gjorde ondt i Ringsted og omegn, da den landmandsejede slagterigigant Danish Crown i midten af april måned meddelte, at nu lukker man endnu et stort dansk slagteri og kaster op mod 1200 dygtige medarbejdere - og lige så mange midtsjællandske familier - ud i en usikker fremtid.